Ben at gå på…

Så fik den fridag fart og den er blevet brugt til en optankning af energireserverne. Sådan helt udenfor nummer, men improvisation elsker jeg og nogen gange lykkes det over al forventning, som denne onsdag.

Først frisøren. Jeg tror det lykkedes med håret. Vi var begge tilfredse, da jeg forlod salonen, så det er sikkert ikke helt ringe endda, selvom Trine naturligvis ikke sætter håret, som jeg gør, når jeg i morgen får fingrene i det selv. Kort pandehår, pjusk og krøl og altsammen i skøn forening, så jeg tror det er i vinkel nu.

Bagefter over at hente bilen, for at køre 100 meter op ad Nørretrandersvej, standse i vejsiden og snuppe mobilen for at give Ella et ring. Hun viste sig at være mindre end 50 meter fra stedet jeg valgte for min temmelig uautoriserede parkering, så der var sikkert en grund til, at den blev lige der.

Hun var til fysioterapi. Hun gad godt lege, så jeg endte med at dreje ind ad Heimdalsgade, parkere bilen udenfor klinikken og snuppe strikketøjet, for at ende op inde i venteværelset.

Her tilbragte jeg den næste halve time, med strikketøj i hænderne, klinikdamens undren over min målrettede ankomst uden overhovedet at anmelde samme og mens jeg sad her, lagde jeg øre til en ung mands bekymring for, om han muligvis havde pådraget sig en kønssygdom. Trods klinikdamens forsikringer om det modsatte, insisterede han på en nærmere undersøgelse og endte næsten i et skænderi med hende, men han satte trumf på…

Det er mit underliv. Ikke dit. Og mit skal vist fungere i flere år, end dit skal, så vidt jeg kan se!

Efter den svada fik han en tid på fredag, selvom jeg tvivler på, at det var ret mange andre end mig, som kunne høre kommentaren og han fik samtidig informeret resten af venteværelset om, hvad hans ærinde dernede var. Han var ikke spor flov. Jeg synes det var en ansvarlig ung mand, så han fik et smil med ud i verden igen og så kom Ella…

Jeg fik hende hurtigt overtalt til en tur ind til byen. Jeg havde et par ærinder derinde og ville gerne give frokost. Hun gad godt. Så ringede jeg til Kenneth og foreslog ham, at han kom ind og mødtes med os til frokost. Han gad også og så var der udsigt til en skøn eftermiddag og afsted det gik med os.

Vi kom til at forvilde os ind i en ny, gammel butik. Butikken er tre år gammel, men der er kommet ny ejer og dermed også nyt på hylderne. Det kunne vi lide. Jeg lod mig friste af et par trøjer og en frakke. Altsammen til ingen penge. Ah, det gjorde godt.

Ny, dejlig cardigan for ingen penge. Den slags er i orden med mig…

Herefter garn inde ved Design Værkstedet på Boulevarden. Der var nok af fristelser, men jeg holdt mig i skindet og i stedet fik vi en snak om Strikkefestival på Fanø, som Vibeke også havde været nede til, en snak om strikkeblogs og den inspiration, der er at hente hos dem. Hvordan man ikke længere går i strikkebutik for at blive inspireret, men for at hente garn til det stykke strik, man allerede har set ude på nettet.

Aalborg er fuld af smukke, kobberbelagte tårne…

Bagefter var vi oppe i Ellas bank til en længere udredning omkring kort af både den ene og den anden slags og herefter gik det i rask trav ned til Kronen, for at kigge på te og købe verdens bedste kaffebolsjer. Ella forærede mig en pose. Jeg bliver så fedtet, når de falder lige ned i turbanen, så der er endnu ikke taget hul af dem.

Endnu et af Aalborgs smukke tårne…

Endelig kunne kursen endelig sættes i retning af Caféministeriet, hvor vi havde sat Kenneth i stævne. Et dejligt bord, godt selskab og frokost lige ned i den slunkne mave og jeg var nærmest lykkelig. Snakken gik lystigt, så den skulle ikke ende der.

Pynteligt vindue i Aalborg midtby…

Vi enedes om en kop kaffe herude, så det fik vi. Bagefter var der bare tilbage at returnere Ella nede hos fysioterapeuten hvor fra jeg kidnappede hende i formiddags, for der stod hendes cykel og ventede og hjemme havde hun en familie, som også skal have glæde af hendes selskab i dag, men hvor var det dejligt, at jeg fik lov til at låne hende.

Mens dagslyset svandt tog jeg en runde nede i bedet. Jeg er – helt generelt set – en heldig kartoffel, er jeg.