Kastanjer og Dahlia

Frisk luft er ikke det værste i verden, så jeg tog Oskar med på tur i haven. Der skulle hamstres, for der er stadig masser af blomster at tage med indenfor og det er en god start på weekenden.

Vi fik tømt bedet for de udsprungne Dahlia og fik så øje på kastanjerne, som lå allevegne i græsset. De fristede over evne, så der gik ikke lang tid, før vi var forsvundet ind i skoven, for at samle. Der lå mange kastanjer derinde. Der var også hundredevis af støvbolde, som står klar til at springe om et øjeblik.

Vi elsker, at der er skovdufte lige nede i bunden af haven og der duftede af muld, forfald og efterår. Farverne på træerne er ved at ændre sig. De er ikke længere grønne, men begyndende orange, brune og gule. Tiden nu er så smuk, så det ville være en skam, at glemme at nyde det.

I første omgang samlede vi de, som lå lige foran os på jorden, men snart var jeg i gang ovre ved den anden kastanje, som står dernede. Den står mere frit, så vinden fik fat i trækronen og pludselig drattede en kastanje ned i hovedet på mig. Det gjorde ondt. Rigtigt ondt. Faktisk viste det sig, at jeg blødte en smule og nu sidder jeg så her med ondt i håret, men også med en fin samling kastanjer, som med garanti vokser i løbet af weekenden, når Oline finder ud af, at det er nu, de er til at samle.

Om et øjeblik er hun hjemme fra Bornholm. Jeg glæder mig til en skøn weekend med hende. Det skal gøre godt med ingen planer og bare os, om at dele tiden.

God weekend til dig også, for min er eftertrykkeligt skudt i gang med blod, drama og alting ;-)