To gange denne uge har jeg stået i skyllerum og klædt om til grønt, som ellers ikke er min foretrukne farve. Til gengæld er det hospitalernes, når de skal operere og sådan må en tolk ind imellem indrette sig. Skik følge eller land fly, som de siger, men pæn er jeg ikke, når jeg står klar til en tur ned på operationsgangen.
Min fascination af operationsstuerne, håndværket og fagterminologien er vedvarende, men jeg oplever gang på gang, at det omvendte også gør sig gældende og det afstedkommer ind imellem sjove situationer. Sjældent dramatiske, heldigvis, men jeg oplever ofte, at sundhedspersonalet glemmer hvad de var i gang med, fordi de fanges af tegnsproget og ind imellem er det mig, som må sige “ja, vi er klar til mere information”, når de standser midt i en talestrøm, fordi de fascineret følger mine hænder.
I dag var der en kirurg, som pludselig, midt i en sætning, sagde “dine hænder smukke, de danser i luften og det er som at se ballet” og jeg blev så glad. Ikke for komplimenten, men for anerkendelsen af, at tegnsprog er det smukkeste sprog, der findes. Det er ballet og jeg elsker, at jeg mestrer det.
Og nu er det tid for endnu en opgave, hvor hænderne skal danse. Jeg er heldig.
24 kommentarer
Liselotte
30. september 2008 at 20:05Prøv at kigge efter aftenskolernes tilbud. Måske du kan lære det der :-)
Emilie
30. september 2008 at 19:05Årh.
jeg kunne så godt tænke mig at lære tegnsporg. Lærte alferbetet i samarbejde med mit spejder hold, og har altig ønsket at lære mere, :) det ser nemlig bare så smukt ud ^__^
Liselotte
29. september 2007 at 14:27Ja, det gik heldigvis godt :-)
Inger
29. september 2007 at 13:19ha ha… det mindede jeg jo det episode. Ja folk kan tage fejlfortolket. :-)
Men du var jo hurtigt til at reagere det. Tak.
Jeg og min skønne datter har det pragtfuldt. Trods blodtryk faldt og din reaktionen = klarede super godt alligevel.
Liselotte
29. september 2007 at 11:46Ja Inger, det er sandt, at jeg var med dengang. Dagen står stadig helt klart for mig :-)
Faktisk var det en af de dage, hvor lige præcis denne fascination af tegnsproget kunne være endt helt tosset, for de forstod jo aldrig, at hver gang jeg talte, så talte jeg for dig.
Jeg husker endnu, da en stor, bred sygeplejerske trak mig ud af rummet, fordi jeg havde sagt “jeg bliver dårlig” og de fejlagtigt tolkede det som om, at jeg blev dårlig af at stå med ved kejsersnittet. Faktisk var det dig, som blev dårlig og det handlede om, at du skulle have en sprøjte for dit blodtryk, som blev alt for lavt – det hastede og da jeg blev trukket med udenfor, troede jeg de første sekunder, at det handlede om, at jeg ville være i vejen indenfor. Da det gik op for mig, at de troede, at JEG var dårlig, kan jeg huske jeg skreg – derude på gangen – “det er ikke mig, der er dårlig. Det er jeres patient!” og så slap sygeplejersken mig, så jeg nær snublede, og løb ind for at give dig den nødvendige indsprøjtning.
Heldigvis endte det hele lykkeligt og for enden af kejsersnittet gemte sig den dejligste baby, man kan tænke sig :-)
Inger
29. september 2007 at 10:59aha…. nu kom jeg selvfølgelig i tanken om…. Du var der, da jeg lå på operationbordet til kejsersnit for godt 8 år og tre måned siden.
Jeg huskede dog, at de lægerne og narkose – specielt ham narkossygeplejerske – som var fornøjet at glæde gensyn med dig. Han og de andre spurgte naturligvis om dit arbejde…. Jeg var dog lidt mistænksom… om de lægerne passede sit arbejdet.
Jeg var held, at du forstod min dansktalende – da jeg lå med bundt i ærmene med slange i og kunne ikke kommunikere med dig….
Det var en god oplevelser for mig den dag. Tak Liselotte. Du klarede supergodt. Du kunne adskillige dit arbejdet med påmindende de lægerne om din roller.
sig
28. september 2007 at 19:21Ja, det er flott å sjå på dei som virkeleg kan dette flotte språket. Gjekk på eit lite kurs for 13år sidan då ei jamgamal jente med min eldste gut vart døv etter hjernehinnebetennelse. Men har diverre ikkje holdt det nok ved like.
Hels husbonden med at han er svært dyktig, den benken var berre flott! Tenk å få sitte ved det flotte bordet å innta eit bedre måltid, herleg!!
Med ynskje om ei god helg!
Liselotte
28. september 2007 at 18:16Ja, men i tankerne er du der, Inger :-)
Inger
28. september 2007 at 17:08Bare jeg var der…
Inger
Liselotte
28. september 2007 at 16:37Tak skal du have, Stensamler :-)
stensamler
28. september 2007 at 16:23Nej, jeg mente selvfølgelig blogbogstaver…sorry!
stensamler
28. september 2007 at 16:22Her er et link til Lines indlæg om tegnsprog på ordkløver i dag:
http://www.blogbogstaver.dk/or.....og-je.html
Liselotte
28. september 2007 at 14:47Det var en meget fin kompliment, men sproget ER smukt og jeg er til stadighed glad for, at jeg mestrer det… sådan cirka, for der er stadig alt for mange tegn, som ligger forkert i mine hænder.
Der er tegn, som er døves egne og som jeg, som hørende, ikke synes jeg har retten til at bruge. Det er meget vanskeligt at forklare, men der findes specialtegn, som er fantastiske. Èt enkelt tegn kan beskrive en hel stemning, ét enkelt tegn kan beskrive noget, som vi hørende skal bruge mange ord på at formidle og det er fascinerende. Nogle af de specialtegn bruger jeg glad og gerne, for de er også genveje, men enkelte af dem er så specielle, at jeg synes de er døves ejendom. Jeg tror ikke døve har det sådan, men jeg har – for jeg er altid så bange for at anvende dem forkert ;-)
yt
28. september 2007 at 14:39Alle de ting dig og dine balletfingere må opleve igennem dit arbejde. At du nyder det er man ikke i tvivl om, godt der findes sådan nogen som dig. Lærte selv tegnsprog som ganske ung og har desværer ikke brugt det, syntes bare det kunne værer skægt ikke at helt handicappet når man mødt en døv.
p.s. Hils Kenneth og sig der er en fed bænk han har lavet.
sus
28. september 2007 at 14:00Hej Liselotte
Jeg er også dybt facineret når jeg møder en der “taler” tegnesprog.
På min gamle folkeskole havde vi en afdeling med handicappede børn, det var en meget blandet skare, både nogle der kun var lettere fysisk, nogle med div. svære hjerneskader mm, kan ikke rigtig huske helt hvad det er jo mange år siden, og jeg var ikke så gammel. Men der var specielt en pige der hed Gitte som var på min egen alder, hun var spastisker, delvis lammet, var døvstum, en rigtig sød pige. Og skolen forsøgte altid at der var nogle elever der fast kom i den afdeling og hjalp i frikvaterne. Jeg hjalp med at passe den døvstumme pige sammen med en pige der var lidt ældre, og derved lærte jeg lidt tegnesprog, og især alfabetet, for så kunne jeg jo altid stave mig igennem det jeg ikke kunne.
Da vi skulle konfirmeret hjalp jeg præsten i de timer han havde Gitte, så det var meget spændende. Desværre har jeg glemt meget af tegnsproget idag, kan dog stadig huske en del af alfabetet, men ærger mig lidt over at alt det andet er glemt, men jeg har jo ikke haft brug for det siden 1976, da vi blev konfirmeret, og derefter flyttede Gitte til en specialt skole for døvstumme, men jeg er stadig dybt facineret af tegnsproget, og tænker tit på hende når jeg læser din blog, som jeg har fulgt det sidste års tid.
Nå det blev en længere smøre, ha’ nu en god weekend.
kh Sus
Lizelotte
28. september 2007 at 13:45Tegnsprog er så smukt. Og sjovt. Selvom det ikke er særligt nemt.
Mine unger er specielt i morskab over tegnet for “lille”….
Julia
28. september 2007 at 13:45Jeg kan kun forestille mig at se dine hænder danse. Det må være smukt…
Men da du beskrev “dansende hænder” kom jeg til at tænke på min mormor, hvis hænder altid var i bevægelse med enten håndarbejde, madlavning, blomsterbinding eller igang med at skrive med sin smukke håndskrift.
/Julia
charlotte
28. september 2007 at 13:44Hej Liselotte
Jeg vil bare lige invitere dig forbi min blog, til en lille leg.
mvh
charlotte
Kari
28. september 2007 at 12:42Det facinerer også mig, at se nogen “tale” med hænderne. Kan ikke lade være med at stirre (selvom det jo ikke er særligt pænt at stirre).
Det må da være en ros du kan leve på hele weekenden :0)
lisbeth
28. september 2007 at 12:39Det er rigtigt, at tegnsprog er fascinerende og smukt. Jeg har haft fornøjelsen at lære en lille bitte smule af det, da vi har brugt tegn til tale til vores handicappede søn, men jeg har utrolig svært ved at læse det. Så jeg kan sige lidt “babysprog” til de døve, jeg møder, men jeg kan desværre ikke forstå dem, frustrerende. Men vi oplevede det sjove, at fordi vi brugte tegn til tale til den ældste, lærte den mellemste nogle tegn som baby, og det stimulerede hans talesprog, som derfor kom meget tidligt. Det var så fascinerende at se en 10 mdr’s baby kunne kommunikere omkring dyr mm.
Lotten
28. september 2007 at 12:36– og jeg har dine hænder mistænkt for graciøst at lave små pirouetter på tastaturet ;-)
Ella
28. september 2007 at 11:47Sikke et kompliment, Liselotte – du har også de mest levende hænder jeg nogensinde har set – de danser nemlig ballet, også når de strikker :-)
HenrietteB
28. september 2007 at 11:29Du er heldig og din opgave er vigtig.
Jeg glæder mig over, at der findes mennesker, som kan danse ballet med hænderne.
:-)
Lisen
28. september 2007 at 11:28Vi havde gæster igår aftes – Jespers hørehæmmede fætter og kone, og deres hørende barn på 4 år.
Jeg lærer hele tiden små tegn, er helt vild facineret af tegnsproget. Dejligt at se hvordan et hørende barn, afkoder vores tale til sine forældre som ikke altid hører alt.