Endnu en lang dag er til ende, men denne gang har det ikke været arbejdet, som tog den længste tid, for jeg havde tidligt fri.
Det er Kenneth og alle hans svinkeærinder, som pludselig æder en hel eftermiddag, men jeg agerer gerne chauffør i DieselDaisy, for så lærer vi hinanden lidt bedre at kende. Parallelparkering i smalle gader i centrum, fyldte parkeringpladser i city syd og strækmarch ind ad Hobrovej øger min fornemmelse for bilens bredde.
Kenneth skulle i Skumhuset, en af Aalborgs bedste butikker, når det kommer til både skum, stof og kurve og jeg var bare chauffør, så jeg cirklede gennem gaderne i centrum, mens jeg spejdede efter ham. Da jeg havde været tre gange forbi Budolfi Kirke, smed jeg bilen på en uautoriseret plads og sneg mig op, for at kigge efter ham.
Efteråret er kommet til byen, så undervejs måtte jeg beundre de smukke farver og så gik det ellers i rask trav op for at lokalisere gemalen, som forlængst burde stå ude på gaden og vente på mig. Det gjorde han naturligvis ikke. Han snakkede hyggeligt med en af ekspedienterne og blev påtaget ved med at påstå, at han havde stået udenfor og spejdet efter mig lige før. Som om…
Og så var der strikkeforretningen og et par ekstra rundpinde. Ibenholt og rosentræ. En sendes afsted til Roskilde senere i dag. Den anden skal gøre gavn her. Bagefter var det ind omkring Penny Lane efter godt nøddebrød, gode pølser og et lille stykke af den ekstra lækre brownie, for vi er alene og gider ikke lave mad.
Lyset i byen har været smukt. Mørk og intens har himlen truet med regn og ind imellem er der sluppet lidt herned, men lige nu skinner solen igen. Det gør den ikke på Bornholm. Oline sender sms…
Jeg lavede røræg her til morgen. Vores morgenmad bestod af franskbrød og røræg. Vi fandt derefter ud af, at der var muselort over det hele, så vi gjorde hele hytten ren – vaskede alt bestikket, vaskede alle skabene og skufferne og fejede.
Her er lidt kedeligt og det regner hele tiden. Det er også bare dumt, for Rikke har fået influenza og har det rigtig dårligt, men Anne siger, at hun ikke må tage hjem.
Godt jeg ikke er lærer på den tur, siger jeg bare…
17 kommentarer
Liselotte
26. september 2007 at 17:12Dejligt at du faldt forbi Olga – og god fornøjelse med hjemmesiden :-)
olga
26. september 2007 at 13:33jjeg faldt over dit indlæg fra ålborg by/ hobrovej, jeg er fra hobro, og kommer jævnligt i ålborg, hobro, rold ( har også haft glæde af rold et eller andethjemmeside)nu bor jeg i holbæk, og er ved at lave en blog som hedder kunforsjov,men det kniber med at finde ud af det
du har nogle inspirerende siderog hobrovej den husker jeg særdeles godt
hilsner fra olga.
Liselotte
25. september 2007 at 19:54Den er rigtigt dejlig, Ella – men pæn er den altså ikke ;-)
Ella
25. september 2007 at 19:46Jeg synes din nye diesella er fin, Liselotte og så har den en skøn rå lyd – når du drøner om hjørnet ;-)
Liselotte
25. september 2007 at 19:38Ege, du har ret! Tænk om det er musetyfus, så er fanden løs i Laksegade og hele lejren må evakueres. Ved nærmere eftertanke, så er det sikkert noget, som Oline håber på ;-)
Liselotte
25. september 2007 at 19:37Jeg er en fartgal tosse, som – hvis jeg havde råd – konstant ville køre rundt og blære mig i den fedeste øse du kan forestille dig ;-)
Ege
25. september 2007 at 19:36Nu må vi sgu ik håbe ,at det er musetyfus Rikke har fået ………!!!!!
Irene
25. september 2007 at 19:35HA! HA! Du ved simpelthen noget om biler!
Min er blå, den gamle var dyb grøn, næsten sort. Men jeg er ikke sikker på hvad det er for mærker … ;-)
Liselotte
25. september 2007 at 19:23Ja sgu!
F.eks. synes jeg, at en Mercedes 190SL er PÆÆÆÆÆÆN :-)
Irene
25. september 2007 at 19:21Dueeeerh Liselotte, har du nogensinde set en pæn bil? Helærli? Hwar?
Liselotte
25. september 2007 at 18:24Irene, hun er jo så grim, så det halve kunne være nok, men hun skal nok ende med at gro fast på ryggen af mig, tror jeg :-)
Irene
25. september 2007 at 17:54Hvadeeerhh, hende der Diesella, skal vi ikke se bedler af hende, hwar’?
Liselotte
25. september 2007 at 17:07HenrietteB, jeg priser mig også lykkelig for en anden branche ;-)
Polyanna, jeg tror dig gerne. Det er ikke sjovt, hvis man skal have ansvar for sådan en flok unger…
Pollyanna
25. september 2007 at 16:37Jeg kan dog betro jer, udfordringen ikke bliver mindre om et par år, når studietur i elevernes optik er uløseligt forbundet med indtagelse af store kvantum alkohol.
Det kan give større problemer end pubertære piger og drenge og regnvejr.
HenrietteB
25. september 2007 at 16:27Jeg telepaterer lige nogle kærlige og varme tanker til alle lærere på tur med elever – og i særdeleshed til Olines…
Godt man valgte en anden branche. Hehe.
:-)
Liselotte
25. september 2007 at 16:25Det tror jeg også, Helle. Stakkels lærere, som skal tumle sådan en 7. klasse med regnvejr og pubertetstværhed. Jeg misunder dem ikke! ;-)
Helle
25. september 2007 at 16:24Jeg tror helt sikkert, at Bornholm er sjovere i solskin – for alle parter.