11

Septemberfarver

Gud fri mig vel, hvor jeg er træt nu. En lang arbejdsdag er til ende og de sidste kræfter er vist brugt. I hvert fald de af dem, som rækker til noget fornuftigt.

Jeg satte tasken indenfor døren og fortsatte direkte ud i haven, for jeg trængte i den grad til frisk luft til hjernen. Der er skønt derude. Over tyve grader, solskin og masser af smukke farver, for september er ikke uden charme og kulører.

Farver i september

Sommerfugle er der mange af og specielt sankthansurten kan trække dem til, men så snart de får øje på mig, flyver de videre, så ingen billeder af dem i denne omgang.

Til gengæld blomstrer mange af planterne for anden gang. Det gælder også sommerfuglebusken, som står med smukke, lilla blomsterklaser.

Farver i september

Jeg havde en forventning om, at det ville gøre en forskel at komme ud i luften, men jeg kan konstatere, at det ikke gjorde mindre træt. En lille lur ville gøre en verden til forskel, så sengen kalder. Bare lige en time…

Du vil sikkert også kunne lide