Pause med indlagt risiko

Når jeg rider ud i verden er den ind imellem plastret til med små pauser, som er skønne i sommerperioden, hvor varme og solskin gør ophold udendørs til sødmefyldte små oaser, men vi er nået til årstiden, hvor pauserne begynder at fordre snilde og opfindsomhed.

I dag var jeg heldig, for pausen der lå mellem to opgaver faldt midt i det værste regnvejr vi længe har haft i Aalborg og lysten til at skulle ud var ikke eksisterende, men de to opgaver foregik samme sted og jeg kunne derfor blive siddende på min pind.

Der var varm kaffe til de, som måtte vente. Stolene var helt i orden, friske aviser lå spredt i lokalet og udsigten var forrygende, så jeg satte mig ned væbnet med strikketøj, avis og en tyrkertro på, at alt det der hostedes gennem lokalet ikke røg på mig.

Du kan næsten gætte hvor jeg var…