Jeg har vist skrevet før, at vi er to samlere her på matriklen. To mennesker, som kan lide at omgive sig med ting de elsker og ingen af os blege for at udvide sortimentet.
Vi er heldige, at vi bor på mange kvadratmeter, men jeg husker stadig, da vi flyttede herover. Flyttebilen havde nær aldrig passeret Silkeborg på vej nordover. Chaufføren var synligt rystet, da han ankom. Han havde aldrig nogensinde oplevet noget lignende med sin ellers så trofaste flyttebil, men den havde nær tabt pusten på bakkerne nede omkring Silkeborg og Randers. Det er ikke så underligt, når man ved, at Kenneth er hifi-entusiast. Den slags vejer, så det forslår og med skulle skidtet jo.
Siden har det ligget i lag på loftet, pakket pænt og sirligt ind. Ind imellem har han været deroppe og er kommet bandende ned igen, når han ikke har kunnet finde lige præcis det, han skulle bruge for at afprøve endnu en idé.
Nu har han fået eneret på husets største værelse. Han har monteret hylder rummet rundt. Han har rumsteret på loftet og utallige er de ture han stadig tager derop, men nu er rummet ved at tage form og han er lykkelig. Alt hans guld er kommet på hylder nede i varmen.
Han har fået det værksted/eksperimentarium, som han har drømt om. Han har i forvejen haft en fleksibel kone, som efterhånden har mange års øvelse i ikke at se de til tider frygteligt underlige højtalerkonstellationer, som er til afprøvning i stuen. Nu er der frit slag på alle hylder, så det bliver sikkert ikke mindre underlige ting, jeg fremover skal se i stuen, men…
Jeg har krævet, at han begynder at overveje om ikke noget af det skal afhændes, for der er så meget, at det ikke kan være i husets største værelse og kan det ikke det, har man altså en smule for meget, så han er nu i gang med at arrangere gravøl, inden han endelig tager sig sammen og begynder at sortere og afhænde.
Om han er glad for værelset? Jo, som udgangspunkt tror jeg det, men det har samtidig skabt en situation, som med al ønskelig tydelighed viser, at det ikke nytter udelukkende at samle. Ind imellem må man altså skille sig af med gammelt, inden der anskaffes nyt.
Vi indfører fra i dag et helt nyt koncept. Èn ny ting ind, betyder en gammel ting ud. Lad os se hvor længe det holder. For os begge, that is ;-)
21 kommentarer
Irene
21. september 2007 at 11:01YES! Nu er jeg også lykkelig!
Liselotte
21. september 2007 at 07:14Det kører for ham, Irene – han rydder op, skaber orden og er lykkelig :-)
Irene
21. september 2007 at 01:49Salig fryd! Himmelsk lyd!
Potentielt slogan til højtalerudsalget! De bugnende hylder tyder på potentielt kommerciel udkomme!
KÆÆÆÆÆFT et fedt værelse!
Liselotte
20. september 2007 at 13:03kagekone, det er ikke sådan at være født med samlergen ;-)
Luna, så må du hellere lade være ;-)
Luna
20. september 2007 at 12:51Jeg kender en, der bliver grøn af misundelse, hvis jeg viser ham billedet af Kenneths værelse…. ;-)
kagekonen
20. september 2007 at 10:29Ja, det er det der med at efterleve reglerne der halter, men nu er jeg helt generelt ikke god til regler, så…
Mine svigerforældre, som har boet i det samme hus siden de blev gift, og hun også har “skrammel” fra 2 drengebørn, som forlængst er flyttet hjemmefra stående og samle støv på loftet, har lavet en aftale om, at de hver gang der er afhentning storskrald (det er vist en gang om måneden) skal de og deres fraflyttede drengebørn smide to ting ud. Det er svært og tager lang tid at finde det der er “månedens skralde objekt” skulle jeg hilse og sige.
Liselotte
20. september 2007 at 09:31Det kunne det sagtens være, Adam :-)
Adam
20. september 2007 at 09:20…øøøørj, det ser ud som om, at det er Kenneth jeg skal have fat i, når jeg nu går og drømmer om at få bygget en højttaler i mit helt eget design!
Liselotte
20. september 2007 at 09:13Rikke, det er jo det… ;-)
Therese, lad du hellere være så, for ellers indrager han bare stuen ;-)
Therese
20. september 2007 at 09:11Oi, jeg må hellere lade være med at vise Kasper dette indlæg. Han ville savle, som var det en nystegt julegås han så på :-)
Rikke
20. september 2007 at 08:51OK, man behøver ikke at beholde alt. Det siger jeg også til min mand ;o)
Liselotte
20. september 2007 at 08:49Rikke, jeg er helt sikker på, at der SKAL være plads til flere reoler derinde, for der er faktisk noget som svarer til 40 kvadratmeter mere, som er fyldt med hans grej, samlet gennem et helt liv ;-)
Susan, det er den rene luksus at have så god plads, men er man samlere af natur, kan det ende med at være helvede på jorden, så der SKAL indføres regler for hvor meget og hvor ;-)
Susan
20. september 2007 at 08:43Saadan et vaerelse eller 2 droemmer jeg om. Vi har ingen overskydende rum, saa derfor proever vi ogsaa at haandhaeve 1 ind = 1 ud, men det smutter engang i mellem.
Der skal en alvorlig omgang udrydning til meget snart tror jeg – og det foregaar saadan at jeg rydder ud og saetter det saa Christian kan kigge paa det og naa at redde nogle (forhaabenligt) faa ting som er meget meget vigtige :-)
Rikke
20. september 2007 at 08:37Ai, der er da masser af vægplads endnu, til flere reoler! Og sikke nogen smarte rullegardiner til at rulle ned for rodet! Og du kan da lave fine smykker og skulpturer af gammelt HiFi-dims. Hvem der havde sit eget værelse… Det er skønt at samle! :o)
Liselotte
20. september 2007 at 08:15Regitze, han og Claus må snart udveksle flere idéer :-)
Ella, det er korrekt – og jeg er heldigvis på den anden side af min oprydning ;-)
Sifka, han er lykkelig :-)
kagekone, vores intentioner er gode nok… de holder bare sjældent 100%, men vi vil så gerne ;-)
kagekonen
20. september 2007 at 07:56Jeg er helt enig med Sifka; det kan man da kalde et herre(fedt)værelse!
Mht. 1 ind=1 ud, så har vi i flere år forsøgt os den vej, og det har som regel virket ganske godt. Alligevel er også vi ved at rende ind i plads problemer, så den står på oprydning hen over efteråret.
Ha’ en god dag.
Sifka
20. september 2007 at 00:03Det kalder jeg et rigtigt herreværelse med god lyd. Tillykke med det.
Ella
20. september 2007 at 00:01Hø hø, det forekommer mig, at der er en lignende aftale omkring matriklens julepynt – så mon ikke der er basis for konsensus ;-)
regitze
19. september 2007 at 23:49wøw. jeg tør slet ikke vise Claus billedet af Kenneths slaraffenland.
Kenneth, som til stadighed er med i Cs aftenbøn, fordi han – Kenneth – lige så for sig, hvordan vores fremtidige højtalerophæng sku skæres som en indbygning. C taler om det hvææær gang, der er hifi-ører indenfor vidde, og alle nikker begejstret.
Harrestrup er ved at indføre Kenneth som begreb.
Liselotte
19. september 2007 at 23:37Tak skal du have, Sylvia – nu får vi se hvordan det går ;-)
Sylvia
19. september 2007 at 23:36Vi er til dels musikkfreaks her i huset også, men sååååå mye dingsedangser som din mann har, har ikke vi (det er da godt han har sitt eget rom til det!!) Min mann hadde sikkert elsket å få være i det rommet……….
Ja, er det ikke vanskelig å skille seg av med ting? det er riktig som du sier…en ting inn-en ting ut!!!! Lykke til med det! :)