Torvedag i Aalborg

Det er torvedag i Aalborg. Den slags kan sagtens lokke mig i bevægelse, så mens Kenneth havde en kammerat på besøg, snuppede jeg DieselDaisy og kørte i retning af Ågade, hvor grøntsagerne, frugten, den gode ost og fiskene holder til om lørdagen. Godt der er god lagerplads i Daisy, for jeg var let at lokke, kunne jeg mærke – og forøvrigt var lysten til nogle glas med hjemmelavet relish påtrængende.

Der er høj himmel i Ågade i dag…

Jeg havde mine betænkeligheder i forhold til parkering. Ikke det at finde en plads (det kan ellers være noget af en udfordring), men mere det med at få bugseret skidtet ind på den, for det er en hamrende bred bil.

Heldigvis har jeg et veludviklet og fuldstændigt heldigt talent for parallelparkering og så snuppede jeg lige sådan en. Èn gang skal være den første, så hvorfor ikke i dag – og fakisk klarede jeg det med imponerende præcision. Ikke noget med at bakke frem og tilbage. Ind med skidtet i første hug. Den slags gi’r selvtillid og jeg var noget høj i hatten, da jeg gik ned i retning af torvet, men træerne vokser ikke ind i himlen.

Torvet var på det nærmeste skrumpet ind til ingenting…

Der var ikke mange boder tilbage derinde. Hvor de allesammen er henne i dag ved jeg ikke, men de er i hvert fald ikke i Ågade. Der var dog boder og min absolutte yndling var der, og så så det da ikke helt skidt ud.

Der var masser af fristelser og jeg elsker at handle. Jeg giver aldrig fuld pris for tingene derinde, for det er der ingen grund til, når de gider handle.

Der er masser af sjov og ping-pong, når man sådan står og prutter lidt om priserne, mens man får vendt verden i et snuptag og samtidig hælder bønner, gulerødder og andet godt i poserne og der er en vis tilfredsstillelse ved at konstatere, at der 100 kroner sparet, når man tager afsked med et “tak for handlen”.

Jeg var på jagt efter drueagurker, men der var ingen at få. “Høsten er slået fejl i år, så vi har ingen”, var svaret ligegyldigt hvor jeg spurgte, så dem skal jeg tilsyneladende ikke sylte denne sæson.

Til gengæld var der Clara Friis. Det er vist en af mine yndlingspærer og de er så flotte og faste lige nu, at det ville være ærgerligt ikke at købe nogle med hjem, så det gjorde jeg. En ordentlig posefuld, som kan spises som de er, eller forvandles til sylteting, som senere vil smage af sol og sommer.

Der var masser af smukke, modne æbler at købe, men det var ikke mig de fristede. Jeg har stadig masser i haven, så jeg lod mig ikke lokke, men gik i stedet hen forbi fiskemanden og købte med hjem til fiskefrikadeller. Sammen med aspargeskartofler skulle de være dagens ret, men da jeg kom hjem, kunne Kenneth fortælle, at vi får en gæst til aftensmad, seng og siden morgenmad, så fisken gemmer jeg til i morgen og så finder vi på noget andet til aftenens måltid.

Det blev til temmelig mange indkøb inden jeg kom derfra, men der er intet så skønt, som at forlade torvet med kurvefulde af gode grøntsager, frugt og fisk, så jeg nynnede i solskinnet, da jeg gik ned til bilen.

Forøvrigt kom jeg endnu en gang forbi min yndlingsbod og da han så, at jeg ikke havde fundet sylteagurker, råbte han efter mig, at vi da kunne slå en handel af på nogle almindelige agurker “for sådan en hjemmelavet agurkesalat, der er da heller at kimse ad”. Jeg svarede, at jeg i princippet er enig, men så skulle buddet dælme også være godt og vi enedes om 12 store agurker for 30 kroner. Den slags er i orden, så nu skal der vist også laves agurkesalat.

Herfra gik det op omkring den lokale købmand, for der skulle provianteres. Eddike, syltekrydderier, økologisk rørsukker, hestebønner og så lige 5 kilo Bulgur, som var på bud og jeg var klar til at returnere til Tjørnevang.

Nu er hestebønnerne sat i blød. I morgen skal der syltes og forøvrigt fik jeg også en god portion kvæder med hjem. De dufter vidunderligt og det får de lov til en tid endnu. Når de er ved at blive kedelige, forvandler jeg sikkert også dem til gelé eller syltetøj, for det smager jo helt og aldeles fantastisk.

PS – Kenneth er sendt i byen efter et rivejern, for mit gamle er forsvundet fra jordens overflade og kender jeg mine lus på travet, har det kunnet bruges til et eller andet unævneligt i et øjebliks trang til at håndtere værktøj, hammer og andet gøgl. Han benægter godt nok, at det har noget med ham at gøre, men jeg er ikke overbevist og slet ikke efter hans tilbud om at skaffe et nyt i en fart.