Nederdele i A-facon

Morgenen har været stille og fredfyldt. En god snak i telefonen kombineret med skoldhed kaffe, en datter, som traller oppe i stuen og snorken fra mand og hund har gjort maven helt salig og rolig. Der skal såmænd ikke så meget til.

Farverne denne formiddag er overvældende, for jeg mødes af dem allevegne. I vindueskarmen står blå og rød og lyser for mig og på arbejdsbordet ligger små lapper med hurtigt nedskrevne idéer. Bladhjørner, gamle billetter og de nye farveblyanterne, som er mit yndlingsredskab, når der skal skitseres og tegnes sender allesammen små farveglimt direkte ind i den hjerne, som allerede kører for fulde omdrejninger.

I dag skal der ikke tegnes. Der skal syes. Tror jeg da… men jeg er i tvivl.

Man ved ingenting før dagen er omme, men jeg har en lille plan om, at ville ud at købe stof til noget vintersjov. Jeg vil gerne sy nogle nye nederdele. De skal være helt enkle i A-facon og ikke med en masse dikkedarer, men bare sådan nogle, som kan gøre vinteren en smule mere farverig. Kender jeg mig selv ret, ender det i et eller andet farvestrålende, for det er svært at begrænse farveglæden, når først jeg kommer i gang.

Måske viser det sig, at jeg slet ikke gider alligevel, for der er egentlig så frygteligt rart herhjemme og faktisk ville jeg allerhelst i IKEA og hente en smule af det stof, som skal danne base for dagens udskejelser. Der gider jeg vist ikke køre ned, så måske jeg bare skal finde på noget andet at bruge lørdagen til.

Intentionerne er jo gode nok, men ikke altid tilstrækkeligt.