Det er kold efterårsmorgen og i trods har jeg bare tæer. Det regner udenfor. Blæst er der også en smule af. Det efterårsrusker i træerne.
Indenfor er der morgenlys, stilhed og kaffe i kruset. Jeg har været i god tid. Ikke med min gode vilje, men med hostens, som har vækket mig klokken 5.17. Jeg havde absolut ikke planer om at vågne på det tidspunkt, men nogle ting bestemmer vi ikke selv og så var der den gode tid, som er så rar at have om morgenen.
Udenfor er himlen grå. Mørk, med masser af regn, der kun venter på at falde. I vindueskarmen står duftgeranierne. De fleste trives, men en enkelt rosengeranie nægter at lade sig kue indenfor. Så hellere smide bladene. Sådan må det så være.
Jeg strejfer bladene på ingefærgeranien og straks breder sig en frisk og helt speciel duft i hele rummet. Den blander sig med duften af varm kaffe og jeg tænder et stearinlys. Jeg elsker stille morgener med P4 i øret.
I eftermiddag starter weekenden. Hvis rygterne taler sandt, er der ikke meget godt vejr i vente, men til gengæld en del blomsterløg, som skal puttes i jorden. Det er vel bare på med regntøjet og så afsted og regn gør mig ikke det mindste, hvis bare blæsten vil holde sig af vejen.
Jeg tror det bliver en god dag. En efterårsdag, men en god dag. Jeg ønsker dig en af samme slags. Må du få en god start på weekenden.
16 kommentarer
Liselotte
14. september 2007 at 18:44Godt vi har de hjemmestrikkede, Karina :-)
Karina
14. september 2007 at 17:33Jeg lagde også ud med bare tæer og sandaler her til morgen, da jeg skulle cykle til arbejde. Ok, det var koldt men det er jo heller ikke is-vinter endnu, tænkte jeg. Jeg plejer altså at have sandaler på indtil ca. 1. oktober. Måske jeg skulle tage op til overvejelse, om det også skal være sådan i år. Da jeg skulle hjem regnede det fælt og det blev det altså ikke varmere af og nu “tuller” jeg rundt i hjemmestrikkede uldsokker for jeg kan ikke få varmen igen. Men stædig – det er jeg!
God weekend til dig!
Karina
Liselotte
14. september 2007 at 17:19Hege, det lyder som vejret her i nordjylland – det skifter konstant :-)
Hege
14. september 2007 at 17:14Her i SørNorge startet dagen med høljeregn og sterk vind. Så ble det bare vind. Så kom solen, og nå er det grått og vinden løyer. Høst?
God helg til deg også.
Liselotte
14. september 2007 at 17:13Bolette, at have plads ved vinduet og dermed udsyn, er ikke det værste for hjertet :-)
Laila, jeg er sikker på, at det blev en god dag for dig, med alle de gode ting i vente :-)
Karen S, rigtig god fornøjelse med bryllup og barnedåb i morgen. Er der ikke noget med, at regner det på bryllupsdagen, regner det med lykke :-)
Karen, en syg 12-årig er vel næsten det samme, som en syg 13-årig. Sådan en har jeg og hun vil sikkert også gerne drikke kakao. Rengøringen overstod jeg heldigvis forleden dag :-)
Matte Basel, det lyder som en helt fantastisk weekend du skal tage hul på. Varmegraderne kunne vi godt bruge nogle af heroppe, hvor det er køligt og rusker :-)
Sol, tusinde tak for dagens spor :-)
Sol
14. september 2007 at 15:57Jeg titter innom for å ønske deg og dine en god helg. Jeg er ofte innom og ser på dine vakre bilder og hverdagsfortellinger,men det er ikke alltid jeg setter spor etter meg.Klem.
Mette Basel
14. september 2007 at 15:01I hjertelig lige maade.
Og hvor er den dog ventet den weekend!!!
Hernede er der gode udsigter for weekendvejret, saa med dit foto af den polkaprikkede (eller hvad man nu kan kalde den) tror jeg, at hjemturen skal laegges forbi blomster-pluk-selv marken.
I morgen ventes en flok veninder til italiensk-mama-madklub, det skal nok blive m snak, fnis og latter. Maaske goer det alvor af min invitation om at blive og sove for saa staar den nemlig paa travetur i skoven soendag.
Naa ja ……. vi skal jo nyde de 20-24 grader, mens de stadig er her :-)
PS Var der noget med, at du manglede lyseroede narcisser fra Isabella? Nu er de kommet paa lager igen.
karen
14. september 2007 at 12:00det er høst, ingen tvil..her på norges sørvestland har det allerede vært sol, kraftig regn og vind i dag… inne er det en litt syk 12-åring som det skal drikkes kakao med, et hus som MÅ vaskes – men ellers…helg og det er deilig! Ønsker deg en herlig dag og helg!!
Karen S
14. september 2007 at 10:03Det skal nok blive godt vejr i morgen… i hvert fald i Brønshøjområdet. Hvis ikke må smil og glade hjerter klare os igennem dagen (min bror skal giftes og nevø skal døbes)!
Det bliver også en god dag
Laila
14. september 2007 at 10:01Tak og i lige måde..
Her på vestsjælland skinner solen endnu, men det blæser en kold og efterårsagtig vind.
Jeg har lige afleveret yngste i børnehave, hvor han spændt venter på Farmor og farfars ankomst til bedsteforældredag og om lidt skal jeg hente ældste som træt og forhåbenligt glad kommer hjem fra lejrtur.
Jeg kan mærke det bliver en god dag!
Bolette
14. september 2007 at 08:22som sagt er vejret en vekslen mellem sol og regn …
Her på fyn …selvom vi ik har haft den sommer elsker jeg efteråret med alle dets farve symfonier af rød & brun ….
skønt billede på nær blomsterne ligner din plads med computeren næsten min jeg har plads ved vindet i stuen med kig ud over haven …dejligt go dag og go weekend til alle
Bolette ;-)
Liselotte
14. september 2007 at 08:01Marianne, det lyder som en god dag, du er i gang med at tage hul på :-)
Catarina, du er heldigere med vejret. Det er dejligt, for det gør fredagen endnu skønnere :-)
Catarina
14. september 2007 at 07:54Og i lige måde :-)
Her på Fyn titter solen frem mellem skyerne, og det ser ud til at blive en smuk dag, som jeg allerede er i gang med at bruge af.
Marianne's mening
14. september 2007 at 07:52Jeg ligger stadigi min seng, men med skæret ser det ud til at det også er gråt vejr her.
Pyt, for jeg skal shoppe i Århus og mødes med en blogger, og det glæder jeg mig til.
Rigtig god dag til dig også Liselotte
Liselotte
14. september 2007 at 07:44Der er vist gråt over det meste af Danmark i dag, Madame. Vi skal vist bare til at vænne os til tanken :-)
Det er en fin plads jeg har fået mig, lige ved vinduet, med udsigt til haven og de skiftende årstider. Det kan jeg så godt lide :-)
Madame
14. september 2007 at 07:41Jeg ønsker også dig en god dag her fra Nordsjælland – her er lige så gråt, som du fortæller. Det er et dejligt billede, du har på af dine geranier og din fine orden ved computeren. Billedet dufter af nylavet kaffe …