Det er først nu jeg er oppe at se land. Godt nok har jeg været oppe i mange timer, men jeg har siddet ved computeren og arbejdet intenst og koncentreret. Nu er det endelig tid for at pakke sammen for i dag og det passer mig svært godt, for vejret er helt igennem fantastisk.
Gennem mit kighul til verden har jeg kunnet se Oline og Oskar trave forbi, på vej ned til nøddebusken for at jagte de sidste hasselnødder. Gennem det åbne soveværelsesvindue kunne jeg høre Oline tralle, mens hun rystede busk, samlede nødder og legede med hunden. Jeg har længtes efter at deltage, men jeg har holdt mig til koncentreret arbejde.
Jeg har set Kenneth beundre snorene på væggen, drikke kaffe, hyggesnakke med Oline og ellers hygge sig med dagens gøremål. Jeg har hørt ham have gæster og grine og le. Jeg har længtes efter at tale med ham, men jeg har holdt mig til koncentreret arbejde.
Jeg har kunnet dufte efteråret, som siver ind gennem den åbne køkkendør, men jeg har holdt mig til koncentreret arbejde.
Jeg har længes efter at være en del af det hele. Nu kan jeg endelig pakke sammen, tingene er færdige og jeg kan holde fri. Det er da en god dag :-)
3 kommentarer
Liselotte
13. september 2007 at 17:23fisker, der var så skønt vejr udenfor og rigtig septemberhimmel, så blå, så blå… :-)
Karin, det var i hvert fald kedeligt ikke at kunne deltage tidligere :-)
Karin
13. september 2007 at 16:57Ja, viljestyrke er da det helt rigtigt ord! Det er SÅ svært at blive ved pligten når noget tillokkende bliver viftet en om næsen på een. Arbejdet behøver ikke engang at være kedeligt for at man kan fristes. Du skal have ros, ja du skal! Og så er det med at nyde friheden fra nu af!
fisker & fernández
13. september 2007 at 16:56Smukt, smukt smukt billede!
(Og selvfoelgelig ogsaa ros til dig, fordi du har vaeret saa standhaftig hele dagen ;-))