4

Onsdagens velsignelser

Morgenen var grå og stille, da jeg stod op. Kenneth var forlængst oppe, men jeg havde sovet lidt længere end vanligt, for jeg bruger stadig en del af natten på at hoste.

Kaffe havde han ikke lavet, for han er en travl mand, som skal en smut til København i dag. Egentlig skulle jeg have været med, men der er for mange aftaler herhjemme, så den går ikke denne gang. Til gengæld kan jeg selv finde ud af at lave kaffe, så det er ikke helt skidt ;-)

Grå himmel

Nu er det så også blevet Olines tur til at være mat i de sokker, hun nægter at bruge. Hun viste sig at være blevet hjemme i dag, for hun hoster, sprutter og har absolut ingen stemme, så hun sover stadig oppe i sin nye, store seng. Jeg lader hende, for der er ingen grund til at være oppe, når man har det bedst i sengen og jeg er sikker på, at det passer Oskar svært godt. Han ligger i fodenden og har det dejligt.

Strikstykke

Når morgenen alligevel var helt stille, var der ingen grund til ikke lige at lade strikkemaskinen arbejde en smule, så det fik den lov til. Der ligger nu et stykke strik, som forsøgsvist skal filtes lidt senere på dagen.

Der skal sikkert hygges en smule med Oline, drikkes varm te og måske læses en historie eller to, hvis hun ikke forlængst er blevet for gammel til den slags. Der skal ryddes en smule op, arbejdes ind imellem og så skal solen også nydes en smule, for den er nemlig på vej og det gør absolut ikke dagen ringere.

Dagens udsigt er god :-)

Du vil sikkert også kunne lide