15

Øjnene der ser

Kenneth griner lidt af mig, når jeg snakker om udsyn og mit behov for at kunne se langt. Jeg påstår hårdnakket, at det behov til fulde dækkes her på matriklen og så er det han sukker. Højlydt.

Jeg forstår ingenting, for se lige her…

Udsyn

Jeg kan jo se helt ud til verdens ende omtrent. Langt derude i horisonten står vindmøllen og drejer festligt. Kan du ikke se den? Lige der, til venstre, ved siden af kastanjens grene…

Udsyn

Nu kan du da se den. Vindmøllen, som lyser så smukt op mod den dramatiske himmel. Derude, hvor verden næsten ender, står den i al slags vejr og genererer energi til de, som gerne bruger vindkraften.

Der er langt derud, så jeg er endnu ikke travet stykket, men det kommer vel en dag.

Udsyn

Jeg elsker, at jeg kan se langt. Jeg ved godt, at det ikke er til verdens ende, men det er længere end de fleste bosiddende i et villakvarter kan prale af og jeg elsker det.

Engang ville jeg gerne bo på landet. Alexander gjorde ønsket knapt så hensigtsmæssigt, så det blev i byen. Nu kan jeg omtrent se derud, hvor byen ender og landet begynder. Det er bedre end ingenting selvom Kenneth griner af min påstand, men jeg synes, at jeg har udsyn. Det sidste er vel det vigtigste.

Du vil sikkert også kunne lide