Jeg er af Lene blevet fremhævet som én af mange, som hver dag formår at gøre andre en smule gladere med en kommentar eller to. Der følger et lille stykke grafik med, som man kan sætte på siden med henvisning til det skulderklap, som fulgte med.
Jeg har ikke det stykke grafik her på siden. Det er ikke fordi jeg synes, at jeg er for “fin” til den slags. Det er heller ikke fordi jeg ikke vil af hensyn til sidens grafiske layout. Jeg har ikke hjertekvababbelser, fordi jeg synes det er grimt. Faktisk er jeg rigtigt glad for skulderklappet, men jeg synes ikke, at det er specielt velfortjent, for jeg ved godt, at der er så frygteligt mange steder, hvor jeg kommer forbi og ikke efterlader en kommentar. Steder som med sikkerhed ville blive lige så glade for en kommentar, som jeg selv bliver.
Hvorfor lægger jeg så ikke den kommentar?
Jeg har ingen gode forklaringer. Jeg kan kun tale for mig selv og jeg kan konstatere, at det ind imellem går stærkt med læsning af alle de weblogs jeg gerne vil følge med i hver eneste dag. Jeg læser dem, griner, græder, får en god idé eller ryster stille på hovedet, men jeg lægger ikke nødvendigvis den kommentar, som kunne gøre en lille forskel, inden jeg er videre i dagens tekst.
Jeg ville gerne være meget bedre til at få lagt de kommentarer, men virkeligheden er også, at det er svært at nå det hele, når tiden er knap og jeg lige skal nå de næste 40 også. Min liste med weblogs er lang og jeg besøger dem alle stort set hver dag. Jeg når ikke at lægge de kommentarer. Sådan er det bare. Jeg ville stadig ønske, at jeg var bedre til det, men jeg er ikke den eneste, som ikke når det…
Her på siden er hver dag mellem 2500-3000 unikke hits. Sammenligner man det tal med antallet af kommentarer, er jeg ikke den eneste, som er udfordret på den front og det gør mig lidt roligere, for mange af jer kommer også bare her forbi for at læse eller kigge billeder og så smutte igen og så er den potte ude.
Det er helt i orden med mig. Jeg håber det er helt i orden med jer, at jeg heller ikke altid når det.
Faktisk fulgte der med anerkendelsen et lille stykke arbejde. Man skulle pege på yderligere fem, som kunne fortjene samme anerkendelse og det vil jeg ikke. Jeg er ikke på tværs, men jeg vil meget hellere opfordre jer allesammen til at tage en tur ud i verdenen af velskrevne, inspirerende, sjove, sørgelige, finurlige, kreative og underholdende weblogs. Smid en venlig kommentar hvor I kommer frem og gør en anden glad i dag :-)
Tag en smut på gæstevisit via min blogroll i højre spalte. Jeg kan love jer, at I ikke bliver skuffede.
51 kommentarer
Prisbelønnet « Furore
11. september 2007 at 19:16[…] der er blevet tildelt denne pris har skrevet om hvor rart/interessant/udfordrende det er at få kommentarer på bloggen. Hvor […]
Deborah
10. september 2007 at 19:55Absolut ikke! Og det blev jeg så også! Er glad for, du ikke er stødt, for det var så langt fra min mening. Tak for det!
Liselotte
10. september 2007 at 15:05Mette, det er dejligt at læse, at du holder af at komme forbi herinde :-)
Deborah, det er vigtigt for mig at gøre klart, at jeg ikke er det mindste stødt.
Jeg kan fortælle dig, at jeg ikke bryder mig om at blive gjort til emne for en debat uden først at blive informeret om det, for jeg kan bedst lide, at jeg selv får en chance for at læse med og kommentere. Jeg er nok ikke den eneste, som har det på den måde, men stødt er jeg ikke. Jeg fortalte dig i går, da jeg opdagede debatten, at jeg ville have sat pris på, at du først havde kendt mine motiver. Længere var den ikke.
Jeg synes, at enhver er i sin gode ret til at mene stort set hvad som helst. Nogle gange er jeg enig, andre gange ikke, men det vigtigste for mig er, at jeg selv får mulighed for at bidrage, hvis jeg eller mine holdninger står til debat. Det var den del som smuttede i går, men så er det altså heller ikke værre. Man bliver jo ikke halshugget for den slags, allerhøjest klogere – og det er ikke så ringe endda ;-)
Karen, det var dejlige ord at læse. Tak :-)
Karen S
10. september 2007 at 11:33Det kan være overvældende med al den kontakt, men også skønt og dejligt…
jeg kan mærke din varme og dit gode hjerte i dine ord her på siden, hver gang jeg besøger… det er nok. Det er mere end man kan bede om.
Mange tak
Karen S
Deborah
10. september 2007 at 10:42Kære Liselotte
Som jeg har skrevet ovre hos mig, så har jeg åbenbart misforstået, og er også selv blevet det. Grunden til jeg skrev sådan, var fordi du skriver
“men jeg synes ikke, at det er specielt velfortjent”
Dette begrunder du så med, at du ikke er særlig flink til netop at lægge en kommentar mange steder. Nej det er måske rigtigt, og alene derudfra nej så måske ikke velforjent, men som jeg føler det af mange andre grunde, som flere end mig også mente det. Ihvertfald ikke min mening at støde hverken dig el. Catarina med min undren. Iøvrigt se venligst mit indlæg af idag:
http://deborah.dk/?p=3433
Kærlig hilsen
Deborah
Mette
10. september 2007 at 10:03Hvor er det klogt skrevet Liselotte.
Jeg kommenterer heller ikke særlig ofte selvom din side er mit faste åndehul hver dag. Jeg synes bare at din side er så dejlig, opmuntrende, velskrevet og inspirerende. Jeg føler slet ikke at min kommentar vil kunne leve op til den dejlige stemning der er herinde. Men jeg glæder mig når jeg en sjælden gang synes, at jeg har noget at bidrage med, og så skal jeg nok huske at få lagt den kommentar med det samme :-)
Liselotte
9. september 2007 at 18:51Øh… nej, det har jeg vist ikke spurgt om, men nu ved vi det da :-)
Catarina
9. september 2007 at 18:46Du spurgte hvem der lavede det det lille stykke grafik, værsågod :-)
http://www.pinkhatseo.info/200.....ze-awards/
Sikke en debat den har sat i gang tø hø :-))
Liselotte
9. september 2007 at 17:33Tak for de sidst ankomne kommentarer. Det med at få lagt de kommentarer er vist en alment kendt udfordring ;-)
Deborah, du har altså tabt mig lige her…
“Altså er spørgsmålet: Hvorfor vil du ikke accepterer Liselotte og tage til dig og glæde dig over, at vi er så mange, der synes, du netop er dét – noget særligt!??? Det kan jeg ikke forstå!”
Hvor i alverden ser du, at jeg ikke hverken vil acceptere eller glæde mig over skulderklappet? Jeg forstår slet ikke dit spørgsmål?
Jeg tror du skal læse mit indlæg endnu en gang, for faktisk skriver jeg i det, at jeg er meget glad for det skulderklap, jeg har fået af Lene, så jeg forstår slet ikke, hvordan du kan læse det der ind i indlægget?
Sylvia
9. september 2007 at 13:43Jeg synes det alltid er spennende å komme inn her hos deg, og lese dine tanker, meninger og opplevelser, visst også med flotte bilder som du tar.
Noen ganger kommenterer jeg, andre ganger ikke……..Men så får vi jo et lite svar fra deg om vi går inn her igjen, og det er alltid så koselig, synes jeg. Så vet jeg ligsom at du har lest hva jeg har skrevet.
Og du har tilogmed lagt tilbake spor i min blogg noen ganger.
Men bloggingen skal jo ikke være noen tvang, hverken til det ene og det andre. Og alle må gjøre som de lyster.
Du fortjener virkelig den prisen, Liselotte. Og jeg har som deg, ikke nevnt den i min blogg (jeg har også fått den) men takket dem jeg har fått den av. Det er jo koselig å bli lagt merke til.
Ha en skjønn søndag! ;)
Deborah’s » Blog-arkiv » Undren - er det Janteloven?
9. september 2007 at 13:21[…] (Catarina), også Ole var inde på, at han ikke fortjener! Det passer ikke! Liselotte mener, at vi generelt bare skal være bedre til at skrive en hilsen og smide noget glæde på vores vej – deri kan jeg sagtens følge hende, selvom jeg nu synes, jeg […]
Deborah
9. september 2007 at 12:58Jeg kan sagtens følge det med, at man ikke altid har overskud til at skrive el. lysten for den sags skyld. Ikke et ord om det.
Det jeg ikke kan forstå, er hvorfor flere her, giver udtryk for, at de ikke fortjener prisen og ikke vil fremhæves frem for nogen andre, el. selv gøre det??? Vi er da ikke ens, og der er da STOR forskel på, hvad folk bibringer i deres blog og kommentarer. Hvorfor ikke bare tage rosen til sig og dele ud af den til dem, man synes, ér noget særligt!? Alle bibringer da med noget, men kom ikke at fortæl mig, at der ikke er stor forskel på, hvad betydning det har for DIG!?
Altså er spørgsmålet: Hvorfor vil du ikke accepterer Liselotte og tage til dig og glæde dig over, at vi er så mange, der synes, du netop er dét – noget særligt!??? Det kan jeg ikke forstå!
Joan
9. september 2007 at 12:24Jeg er en stor klovn til, at få lagt kommentarer på de blogs jeg læser. Ved ofte ikke hvad jeg lige skal skrive, eller så er det jo sagt, det jeg gerne vil nævne.
Men ved jo også godt selv, hvor meget det varmer at få en lille kommentar engang i mellem.
Tak for indlægget, Liselotte :)
Roldtrolden » Blog Archive » Scmoozet
9. september 2007 at 12:18[…] er god til at smide en kommentar på de blogs, jeg besøger. Jeg skal øve mig i at blive bedre. Liselotte har skrevet det så godt, alt det jeg mener og gerne ville sige, hvis bare jeg havde talentet til […]
Kirsten
9. september 2007 at 12:06Tak for indlægget! Du rammer lige præcis hovedet på sømmet. Man (læs: jeg) har ikke altid overskud/tid til at kommentere, selv om man virkelig har lyst – og ofte synes man ikke at kunne bidrage med noget nyt. Ofte er dét man ville sige, allerede sagt meget bedre i en tidligere kommentar, eller i selve indlægget.
Og netop dét er grunden til at jeg stikker hovedet indenfor hos dig MANGE gange hver dag! Din verden herinde er jo vanedannende, Liselotte. Her er skønhed for både øje og sind; her er både smukke og sørgelige sider af livet, og du er ikke bange for at bringe noget på banen (i hvert fald ikke hvad vi véd af…).
Her er skønt at komme, og nogle gange skriver jeg en kommentar, nogle gange lader jeg være. Nogle gange synes jeg ikke jeg har noget synderligt at bidrage med, men gør det alligevel, bare fordi… Man er velkommen her, og det er dejligt.
Tak fordi du ser det store i det små, og lader os andre kigge med. Og tak fordi du lærer os det samme! :-)
Liselotte
9. september 2007 at 11:30Og selv tak, Susan :-)
Susan
9. september 2007 at 10:15Et rigtigt dejligt indlaeg, tak for det.
Jeg smider ikke en kommentar lige saa tit som jeg kigger forbi forskellige blogs, jeg synes tit det er svaert at lige finde de rigtige ord, men der er en haandfuld (eller flere) mennesker i blogland som tit er i mine tanker.
Liselotte
9. september 2007 at 10:09Regitze, farmer har helt ret i, at gribende indlæg kan være svære at kommentere, fordi ord er fattige, for netop de indlæg er ofte skrevet med hjerteblod og fortjener derfor en kommentar, som ikke bare er fuld af tomme klicheer. Så må man tænke lidt.
Ja, det er dejligt med alle de gode kommentarer :-)
regitze
9. september 2007 at 10:01Farmer siger det så præcist.
et gribende indlæg er det sværeste at kommentere.
både fordi ord kan være så fattige, når de står alene og fordi, der oftes skal tygges på det et stykke tid.
sikke et dejligt indlæg, Liselotte. og sikke en god energi ned gennem kommentarerne.
Liselotte
9. september 2007 at 09:29Camilla, tak for de pæne ord og rigtig god søndag til dig :-)
Madame, tak :-)
Johanne, sådan er det vist for de fleste af os. Vi læser med mange steder, men det er ikke altid, vi får skrevet en kommentar. Omkring de ubehagelige kommentatorer, så findes de skam derude, men lad endelig ikke bekymringen over dem overskygge glæden ved at skrive weblog. Heldigvis er der få af dem :-)
Helle
9. september 2007 at 09:27Liselotte – Jeg er forbi din side hver dag og har været det et stykke tid. Jeg finder inspiration til kreative ting, men også til at få tænkt nogle tanker om livet, døden og det indimellem.
Grunden til at jeg ikke kommenterer så meget, hvor jeg kommer forbi, er at jeg er sådan en lidt langsom tænker – jeg kan gå i flere dage og tænke over de ting jeg har læst – og når jeg så har en kommentar, så er I andre langt videre… men skidt med det, jeg har jo fået noget ud af det alligevel.
Johanne
9. september 2007 at 09:13Liselotte – jeg kigger ind hos dig dagligt, skriver kun af og til en kommentar, hvis jeg finder noget fornuftigt at sige. Det er jo ikke altid, man kan finde de rigtige ord, selvom følelserne er til stede.
Interessant debat denne her. Jeg er ny i Blog-landet, og har heldigvis ikke dårlige erfaringer endnu, håber heller ikke jeg får det. For jeg ville ærlig talt ikke ane, hvad jeg skulle gøre. Hverken rent faktisk, hvilken procedure jeg skulle foretage mig. Jeg er ingen nørd.
Men heller ikke rent menneskeligt, jeg ville blive ked af det.
Så hatten af for Fr. Møller – og god søndag til dig, liselotte, og alle dine trofaste læsere. Og dem er der mange af.
Madame
9. september 2007 at 09:08Så smukt og fint sagt, Liselotte!
Camilla
9. september 2007 at 09:03Jamen jeg vil straks skynde mig at smide en hilsen – jeg som smutter forbi din side 2-5 gange om dagen fordi din side er min startside og fordi jeg er afhængig af en dosis skønhed, smukke ord og billeder, dejlige inspirationer og generel glæde i min hverdag fra netop din blog.
Jeg vil huske en hilsen i ny og næ.. med ønske om en fantastisk søndag de varmeste hilsner fra Herning.
Liselotte
9. september 2007 at 08:58Sig – og i lige måde, også en skøn søndag til dig :-)
Katrine – selv tak da og så glæder jeg mig til at se dine skriblerier engang :-)
Farmer – vi er enige langt hen ad vejen, men ind imellem bliver kommentatorer så perfide, at de ikke har nogen berettigelse.
Lene – ja, den udløste lidt tanker hos mig, din anerkendelse. Det er så dejligt at få andres besyv med. Det har du helt ret i :-)
God søndag til dig også :-)
Lene
9. september 2007 at 08:51Jeg elsker bare at kigge indenom hos dig, Liselotte. Her sker der noget, du er god til at sætte ord på noget, vi andre også går og tænker på, og dine kommentatorer er gode til at følge op på indlægget, så jeg får udvidet min horisont.
Hvor er det surt, når nogle ikke kan finde tonen og synes de er “nødt” til at svine andre til.
Ha en god søndag og tak til dig Liselotte og alle jer andre for at I deler jeres tanker med os andre.
Catarina » Blog Archive » Pris
9. september 2007 at 08:47[…] en pris, det er der til gengæld rigtig mange andre der har. Min begrundelse for det, formår Liselotte at udtrykke, langt bedre end […]
Farmer
9. september 2007 at 01:56Hvis en kylling skal smage rigtig godt, skal den have lov at gå frit omkring og have riskoen for salmonella, DT104 og hele tjavsen.
På samme måde er det med blogs.
En blog med saft og kraft har kommentarer med både bid og kælne stryg.
-Og dukker der en pestbefængt kommentator op, så lad kommentaren -som du helt rigtigt gør, Fr. Møller- stå og koge lidt extra.
Så mister den både kraft og smitteevne.
Og sandt. Vi kunne være bedre til at lægge kommentarer; specielt ved de indlæg som virkelig har noget at sige os, og derfor nok er sværest at kommentere.
Katrine
9. september 2007 at 01:44Det var vist lige sparket. Nu giver jeg mig tilkende!
Jeg har læst hver dag i over en uge nu. Måske over to.
Men ihvertfald nyder jeg meget at læse din interessante og personlige blog hver dag.
Mange tak for det.
Desuden har du også fået mig til at vende tilbage til bloggen. (Dog er den ikk oppe endnu.)
Også tak for det.
Peach Melba » Blog Archive » Send et smil!
9. september 2007 at 00:41[…] da det afhænger af, om jeg har noget at sige, men allermindst, om jeg har tid. Jeg synes, at Liselotte som også er blevet fremhævet, har beskrevet det hele så […]
sig
8. september 2007 at 23:53Er no innom deg minst ein gong i veka, men ikkje alltid eg legg igjen komentar for det. Men du er inspirerande. Har kopiert og prøvd ut nokre av oppskriftene dine også. Det tørkle du har laga er berre nydeleg, dei flotte fargane.
Med ynskje om ein flott søndag!
Klem frå det våte Vestland :-)
Liselotte
8. september 2007 at 23:38et cetera, der findes jo mennesker man ikke svinger med både ude i virkeligheden og i cyberspace. Det er kun ubehageligt, når de ikke respekterer, at man frabeder sig deres selskab :-)
Fru Møller, verden går naturligvis ikke under, men det ville nu være mit tab og, er jeg ret sikker på, en del andres også, men allermest ærgerligt er det, at det overhovedet er nødvendigt at tale om en lukning, som alternativ til ubehagelige kommentarer.
Fr. Møller
8. september 2007 at 23:26Ja, Liselotte der er dygtige og inspirerende mennesker derude. Men de skøjter på alt for typisk quindelig vis hen over alt det ved blogland, der ikke er nemt, netværksdannende, informationsudveklsende og lyserødt. Der er sgu ikke noget at sige til, at vi aldrig får reel ligestilling – for mange kvinder ønsker det ikke. For – hyyyl – der følger jo ansvarlighed med *G*.
Og ja, Smartlog er lidt “problematisk” i forhold til f.eks. WP (som jeg overhovedet ikke kan finde ud af). Jeg har naturligvis snakket med Morten om min perfide kommentator – men netop fordi Smartlog uden videre skal være tilgængelig for alle er det problematisk at lave restriktionsmuligheder – ni ud af ti brugere ville komme galt af sted, fordi de ikke ville ane, hvad de havde med at gøre – for nu at sige det ligeud. Og det er en ærlig sag.
Og herregud – det er kun en blog. En af de få fejl, jeg ikke lider af, er selvovervurdering. Verden går jo ikke under, fordi jeg lukker og slukker for min personlige variant af digital exhibtionisme :-). Og det gør jeg, hvis det eneste seriøse alternativ skulle være at lukke helt for kommentarer – så ville min blog ikke længere være nogen blog jo.
et cetera
8. september 2007 at 23:26Interessant debat – med nogle skræmmende oplevelser beskrevet af erfarne bloggere. Det har sandelig givet stof til eftertanke – at kunne blive “presset” til at opgive en funktion som giver megen glæde og dynamik i bloggen – eller til helt at lukke den …
Liselotte
8. september 2007 at 23:15Dejligt at se, at andre end mig læser mange steder, men ikke altid får kommenteret ;-)
Omkring udelukkelse af nogle kommentatorer så kan jeg forstå, at smartlog har en mindre smidig mulighed for at filtrere end WordPress har. Herinde er det sådan, at man kan udelukke på ip, navn, kaldenavn og ord. Man kan aldrig forhindre folk i at læse med (rss-feeds), men man kan forhindre dem i at kommentere i et rimeligt omfang, for de vil så havne til godkendelse og så er det let, at filtrere dem fra.
Herinde er det således, at man altid havner i mit spamfilter de første gange, man kommenterer. Efter en tid med godkendte kommentarer, “lærer” systemet, at de skal gå glat igennem – og man vil automatisk havne på siden med sin kommentar.
Jeg har sjældent haft brug for at udelukke kommentatorer, men det er sket. Der er ganske enkelt grænser for, hvilken adfærd jeg vil acceptere og så er WordPress ganske enkelt temmelig smidigt, hvilket er rart.
Omkring din sidste kommentar, Fru Møller, så har jeg ikke det mindste imod, at der er nogle, som tjener deres løn på at være kloge på weblogs. Jeg kan dog medgive dig, at der virker til at være temmelig stor variation, når vi snakker kvalitet af samme, men der sidder rigtigt dygtige mennesker derude, som sagtens kan rådgive omkring det at have og drive en weblog, men lad os huske, at det ikke er møntet på “almindelige” mennesker, men virksomheder, for det gør en væsentlig forskel. Der er vist ingen, som ønsker at diktere dig eller mig – og så ville de vist også bare spilde tiden ;-)
Fr. Møller
8. september 2007 at 22:58Nina – en del af charmen ved blogland er jo netop den interaktivitet, der ligger i kommentarfunktionen. Jeg synes faktisk slet ikke en blog uden kommentarfunktion er en blog – det er bare endnu en statisk hjemmeside.
Samtidig vil jeg fandenfløjtemig ikke give efter for syge mennesker som “Kurt”, der huserer på min blog – senest med opfordring til, at jeg da bare går ud og hænger mig.
Jeg er stærk som en bryggerhest – selv jeg er ved at have fået nok! Kan jo ikke lade være at tænke over, hvad den kommentaradfærd kan gøre mod mennesker, der ikke er så robuste som mig.
Jojo – jeg er ambitiøs – ikke alene er jeg gået i krig med at få ændret navneloven, nu skal Deborah og jeg dæleme nok få – en spand koldt vand i hovedet hos Rigspolitiets IT-enhed *G*. Men så har vi i det mindste prøvet – modsat de akademikerkælllinger, der ihærdigt prøver at monopolisere blogland ved at holde kurser i blogging – og jeg ved ikke hvad…
Undskyld, Liselotte – men sommetider skal det bare lige ud….
Deborah
8. september 2007 at 22:54Ole – Iøvrigt har jeg skrevet en kommentar der begrunder, hvorfor du i høj grad fortjener udnævnelsen!
Herrens veje er uransagelige – i mit feed virker Liselottes blog fint??? Men hvad ved jeg, min Snap virker ikke hos mig selv, men alle andre steder :-)
Nina
8. september 2007 at 22:44Sad faktisk og tænkte over, om det var den samme syge person, der huserede hos både Fr. møller og Deborah. Og der kan man bare se, her sidder jeg og skriver en kommentar hos én, Liselotte, som jeg ikke så tit har kommenteret hos, om to jeg næsten eller slet ikke kommentere hos. Men jeg læser hos alle tre!:o) Og der er jo også mange, der læser hos mig uden at kommentere. For mit vedkommende har det maget sig således, at der er en kreds af bloggere, der kommentere fast hos hinanden. Vi kommenterer også hos andre, der ikke nødvendigvis er de samme. Og som også skifter over tid. Men sådan må det vel være. Man finder et leje, man kan overkomme. Og så er det vel også sådan, at de fleste brænder for først og fremmest at skrive indlæg til egen blog. Og jeg synes på ingen måde, at et skal være øje for øje, tand for tand med kommentarerne. Det er ok at have sin faste skare, men er der et indlæg der virkelig rykker, så kommentér endelig andre steder også. Vi er jo alle enige om, at det varmer med de der små tilkendegivelser. Tak for et godt indspark til debatten, Liselotte! :o)
Deborah
8. september 2007 at 22:42Fr. Møller – Jo selvfølgelig – jeg tænkte faktisk på det samme! Jeg skriver til dig!
Fr. Møller
8. september 2007 at 22:35Deborah – jeg tror, det er den samme. Kan du ikke smide mig en mail på tusnelda at stofanet.dk – for nu vil jeg også have det her stoppet – og mon ikke ordensmagten tager to lidt mere alvorligt end én :-).
Spøg til side – jeg kender faktisk en del til det, der i dag hedder Rigspolitiets IT-enhed, og jeg synes virkelig ikke, det syge menneske skal have lov at husere videre. Der er, som logvigning m.v. er p.t. ikke det store at stille op – men det skal sgu ikke forhindre mig i trods alt at prøve at gøre noget. For nok er – nok!
Deborah
8. september 2007 at 22:20Fru Møller – Vedkommende SYGE, SYGE person, huserer også ovre hos mig og jeg har henvendt mig til ordensmagten igår. Det er SÅ ondskabsfuldt at ingen gør sig begreb!! Så også jeg har overvejet, helt at lukke for kommentarer. Håber jeg nu har fået blokeret vedkommende, men ved det ikke, og så må vi se, hvad ordensmagten har at sige til det! For det er dælme sygt, og formentlig den samme!!!
Liselotte – Jeg bliver NORMALT meget, meget glad for kommentarer, og sidder ihvertfald ofte og ønsker, at maaange flere ville give sig tilkende ovre hos mig, for med antallet af besøg, må der være mange der aldrig gør det! Men jeg kender da godt det med tid, og det er ikke altid man lige har noget at bidrage med. Man skal vel føle inspiration til at skrive – og således kan du jo selv udlede, hvor meget du inspirerer mig :-)
Bodil
8. september 2007 at 21:50Det med ikke at skrive kommentarer er også en af mine laster. Jeg læser mange blogs hver dag, nyder dem, smiler over dem, søge r og får masser af inspiration til hverdagens projekter – jeg vil forsøge at blive lidt bedte til at skrive kommentarer – jeg vil jo også gerne have dem på min egen blog.
Fr. Møller
8. september 2007 at 21:33Og nåja – netop fordi dagens perfiditet satte rekord har jeg valgt at lade den blive stående. Til skræk og advarsel – eller hvad det nu hedder.
Fr. Møller
8. september 2007 at 21:31Ja – men jeg kan kun stoppe det ved at lukke helt for kommentarfunktionen. Dels kan man ikke IP-blokere i smartlog – dels nytter det jo ikke, da de fleste har dynamisk adresse og kan fortsætte med deres syge forehavende efter et par museklik i computerens netværkskonfiguration…
Jeg har været tålmodig – gennem nogen tid såmænd bare manuelt slettet perfiditeterne. Dagens pefiditet satte rekord. Bliver det værre – så bliver det en politianmeldelse. Jeg tror nemlig ikke, den syge person er intelligent nok til at “maske” effektivt – og nu vil jeg simpelthen ikke lege med længere!
Liselotte
8. september 2007 at 21:23Ja, vi er sikkert mange, som gerne vil have kommentarer og egentlig også meget gerne selv vil lægge en allevegne, men virkeligheden er vel, at vi ikke når det altid.
Jeg vil (igen) prøve at anstrenge mig for at være flittigere til at kommentere :-)
Ole, du sakser/linker bare, som du lyster :-)
Fru Møller, jeg forstår dig så inderligt godt. Det er en vanskelig balance at finde grænsen mellem ytringsfriheden man gerne vil hylde og smertetærsklen for hvornår det gør så ondt, at man er nødt til at håndhæve retten til at udelukke/lukke for nogen kommentatorer, men de fleste vil opleve, at de når det punkt. Mit råd er, at du skal passe på dig selv. Føles det ikke godt, er det på tide at stoppe det.
Fr. Møller
8. september 2007 at 21:14Jeg kommenterer vist sådan lidt i perioder. Kunne sikkert gøre mere ud af det – antallet af blogs, jeg orker at læse er støt faldende – jeg er af uransagelige årsager ikke til dem, der er skrevet på andet end dansk.
Overvejer i øvrigt seriøst at lukke kommentarfunktionen på egen blog. Orker lissom ikke at få besked på at gå ud og hænge mig…
Jeg ved, afsenderen må være alvorligt syg – og normalt preller den slags af på mig. Men nu har fået nok!
Sister Bonde
8. september 2007 at 20:46Den dag, hvor du lagde en kommentar på min blog, blev jeg meget, meget glad og stolt. Så er det sagt.
“Hvorfor lægger jeg så ikke den kommetar”, er et meget flot indlæg – tak.
Ole..
8. september 2007 at 20:38Nå ja forresten. Skal lige huske at fortælle dig, at i min FF er din blogroll ganske tom, så dér kommer jeg ingen vegne
Ole..
8. september 2007 at 20:29Ork.. Må jeg sakse din tekst? ;o)
Er også blevet tildelt den fine titel, og sad faktisk og funderede på at skrive lidt om hvorfor jeg ikke føler mig “værdig” til det, og så læser jeg netop lige den tekst her, som jeg skulle have kommet op med.. :o)
Tror jeg linker til den i stedet for
MrsBaloui
8. september 2007 at 20:16Jeg lægger heller ikke kommentar på hver enkelt blog, jeg læser. For hvad nu hvis man ikke har noget at bidrage med? Eller hvis ens kommentar ville ende med at være en smule harsk?`
Det er jo ikke altid, at man har noget på hjertet bare fordi man læser med ;)
Men det er en dejlig tanke – og jeg tager også (tit) på rundtur via kommentarer eller blogroll – sådan udvider ens verden sig jo ;)
Sanne
8. september 2007 at 20:14…vi nyder alle sammen af nettet, og det er OK
Og en kommentar her og der falder der af…fra os alle :-)
Vh Sanne