Septembermorgen

Septembermorgen er fuld af frodighed, lidt rod i hjørnerne, mosegrise, muldvarpe og den højt skattede sol, som vi med tiden skal se mindre og mindre til.

Der er grønt og saftigt udenfor. De første sommerblomster er bukket under for efterårets komme, men de fleste holder skansen. Jeg har mistet interessen for havens bede nu. Jeg går ikke længere derud, for at luge, nippe og nusse.

Jeg går derud for at slå græs, plukke blomster og høste frugter og bær. Jeg går derud, for at lægge løg, som skal pynte til foråret, men jeg er ikke længere derude, for at pynte på det der er. Det er slut for i år.

Sådan går det hvert år. Når jeg når hertil, er energien og lysten til haven ved at være i aftagende og jeg indstiller mig på, at livet igen skal leves indenfor, men inden det sker nyder jeg stadig, at dette tidspunkt byder på en frodighed, som sjældent ses mage.

Kaffen kan stadig indtages i en solstråle ude på terrassen, der er stadig masser af krydderurter at hente hver dag og brombær, æbler og pærer venter på, at jeg får tiden til at høste. Det er lige om et øjeblik og snart er det weekend, så det er oplagt at planlægge, at der skal høstes og syltes en smule, men lad os nu se.

Jeg er stadig ramt af en voldsom forkølelse, som efterlader mig mat og en smule svimmel, så jeg tager den med ro og man kan jo altid nøjes med en kop kaffe, en plaid og en god bog, hvis den kommende weekend byder på sol derude. Det håber jeg.

God weekend til jer alle :-)