21

Tvungen pause

Jeg gik ned i bunden af haven for at plukke hasselnødder…

Hasselnødderne

Jeg var egentlig startet, da jeg pludselig blev svimmel i en grad, som umuliggjorde yderligere aktivitet. Jeg HADER at have det sådan og jeg er ikke god til at respektere, at kroppen rent faktisk har brug for hvile. Heldigvis er den god til selv at sige fra, så nu er al aktivitet indstillet for resten af dagen.

Det vildeste der lige nu er gang i, er brygning af en kande te, som skal gøre godt for hals og svælg. Jeg hoster og det gør, når jeg skal være ærlig, temmelig ondt. Min næse er rød og hudløs og til pænt brug er jeg ikke. Ikke alene ligner jeg Rudolf, men på fødderne har jeg måttet montere mine højtelskede sokker, som altså ikke er særligt kønne. Til gengæld er de varme og hjælper, når man er sølle, som jeg er lige nu.

Sokkeseptember

Godt jeg kan blive på matriklen i aften. Alle andre, end de som elsker mig så højt, at de kan se gennem sokker, lommetørklæder, nys og tårefyldte øjne, er absolut ikke tjente med at se på mig i dag.

Jeg hader disse forkølelser, for jeg kan ikke få en lille let forkølelse, men skal altid overdrive. Jeg tænker nogen gange på om det er prisen for altid at være en smule højtravende, omgås sandheden kreativt og iøvrigt være ligeglad med, at det er løgn, bare det er sjovt. Den slags skal vel hævne sig.

Måske er de her efterårsforkølelser prisen. Måske jeg skal til at lade være med at pynte og bare holde mig til fakta?

Ved nærmere eftertanke… ville verden så ikke blive en smule kedeligere? Og efteråret?

Du vil sikkert også kunne lide