Oline og jeg er alene hjemme. Vi nyder begge to, at vi så kan snyde lidt med aftensmaden og er der noget vi er vilde med, er det aspargessuppe. Ingen af os er kræsne eller i nærheden af gourmetniveau, når det kommer til skidtet, så der er snydt i stor stil.
Hen i Rema (Gugs absolut mest frygtelige butik, men jeg gad ikke andet) og hive en af Mou’s de bedste op af frysedisken og hjem i en gryde med den. Her fik den lov til at passe sig selv mens den langsomt tøede op. Siden er den indtaget au naturel, for ingen af os havde lyst til brød. Oline gider ikke og jeg kan ikke. Min hals gør alt for ondt, så jeg sprang over i dag.
Om et øjeblik vil jeg brygge en kande te og vente på gemalens hjemkomst, som er nært forestående ifølge de sidst indløbne bulletiner. Måske teen skal indtages under dynen med strikketøjet indenfor rækkevidde, for jeg er vist ikke mange sure sild værd i aften.
I morgen kommer atter en dag. Så er jeg topfrisk! Basta!
23 kommentarer
Liselotte
5. september 2007 at 20:39Aspargessuppe it is!
En far
5. september 2007 at 20:20Asparges suppe, forstås! Asparges suppe! Ikke at jeg ikke bryder mig om andre slags supper, men asparges suppe er helt speciel!
Liselotte
5. september 2007 at 08:05Karin, det gør det :-)
En far, det er noteret. Jeg skal bare servere suppe, så er du glad ;-)
En far
4. september 2007 at 22:05Asparges suppe spiller max. Jeg ELSKER asparges suppe. Om det så er frys selv suppe eller direkte fra Meyers gryder, så kyler jeg lortet ned i litervis!
Karin
4. september 2007 at 13:50:-) Suppe lindrer så godt – både ømme halse og andet der er sårbart…. ahhh….
Liselotte
4. september 2007 at 11:55Uhm :-)
Karin
4. september 2007 at 11:50Det er lige til at klare. Porrer har vi i fryseren, men jeg vil nu lige se om ikke jeg kan få dem i friske og i nakken på denne tid af året. Kartoflerne er skrællet og vidner om at suppen bliver til noget. Så er der noget at glæde sig til :-)
Liselotte
4. september 2007 at 10:57Selv tak, Karin – måske jeg også skulle…
Karin
4. september 2007 at 09:52Uha – lige da jeg læste “kartoffelsuppe” vidste jeg hvad vi skulle have at spise i aften! Det er lige vejr til det!! Tak for inspirationen!
Kate Neumann
4. september 2007 at 09:46Den tea variant – men honning – kan den købes her i landet? Jeg har selv snuset en del rundt efter lige præcis denne, men altså uden held :o/
Rigtig god bedring til dig og halsen – der, trods alt, kan blive pakket flot ind, skønne tørklæder du fremstiller.
Gode ønsker
Kate, Kalvehave nær Møn
Liselotte
4. september 2007 at 08:06Tak Madame – og ja, det er sikkert permafrosten, så en suppe gør underværker. Jeg elsker også supper. Kartoffelsuppe er yndlingen, tror jeg :-)
Madame
4. september 2007 at 08:05God bedring, Liselotte! Det er vel den pludseligt indfundne ‘permafrost’, der har fået tag i dig.
Jeg elsker også en god suppe og især, hvis halsen gør ondt.
Liselotte
4. september 2007 at 07:39Ganske udmærkede supper… og jeg gider heller ikke særligt ofte lave supper af den gammeldags slags. Det er meget omstændeligt.
Fr. Møller
4. september 2007 at 03:34Mou laver da udmærkede supper :-). Jeg er specielt forfalden til deres tomatsuppe. Selv om jeg er den lykkelige ejer af en gedigen suppegryde, er suppe noget af det eneste, jeg konsekvent køber færdigt – jeg synes simpelthen, det er alt for bøvlet at lave det selv. Undtagelsen er dog Vichysoisse, som jeg er helt pjattet med.
I en snæver vending kan “Knorr i koppen” såmænd gøre det ud for et måltid sammen med et par skiver godt brød.
Liselotte
3. september 2007 at 23:01fisker, det er fine teer, som er så nemme at have med at gøre, fordi de kommer i poser :-)
sus, mønstret er et jeg selv har lavet, så det er ikke sådan lige at få fingre i :-)
sus
3. september 2007 at 22:34Hej Liselotte
Super flotte tørklæder du laver. Jeg er helt vild med den grå, hvor har du mønsteret fra. jeg har godtnok ikke nogen strikkemaskine og er ikke god til flere farve strik, men nu skal det altså forsøges, da jeg er vild forelsket i dit tørklæde.
kh sus
fisker & fernández
3. september 2007 at 22:25Celestial Seasonings… Det minder mig om hyggelige stunder og kolde morgener i USA. Jeg tror, jeg har prøvet de fleste varianter :-)
Liselotte
3. september 2007 at 22:09Tak skal du have, Deborah – jeg håber det samme :-)
Deborah
3. september 2007 at 22:01Jeg elsker også suppe! Asparges laver jeg nu godt nok aldrig, men køber færdig som du og Oline. God bedring med halsen – håber du er frisk som en fisk til imorgen!
Liselotte
3. september 2007 at 21:53Det ville fandeme være dumt, Henriette ;-)
HenrietteB
3. september 2007 at 21:48Man behøver jo heller ikke altid springe over, hvor gærdet er højest…
;-)
Liselotte
3. september 2007 at 21:23Tak skal du have, Anne – jeg har god brug for det, kan jeg mærke. Det var vist teen jeg kom fra… :-)
Anne
3. september 2007 at 21:22umm aspargessuppe, det smager… god bedring til dig..