Jeg har hørt en fugl synge om gråt til vinter. Det ville passe mig vældig godt, for jeg er vild med grå, men den er sjældent andet end en kedelig farve, som ingen gider. Denne vinter skulle den få en renæssance. Jeg er forberedt nu.
Der røg lige endnu et halstørklæde af maskinen, men nu er det også slut. For i dag i hvert fald. Resten af dagen er nemlig helliget sofaen og pleje af den ømme hals jeg har erhvervet mig. Nå ja og naturligvis et strikketøj, for strikkemaskinen erstatter nemlig slet ikke sjælens sang, når et strikketøj glider glat gennem hænderne.
Strikkemaskinen er efterhånden ved at være temmelig gammel, men den kan stadig sit kram. Det er operatøren, som ikke er helt husker…
Maskinen er en Brother, model Electroknit KH-900. Brother laver ikke længere strikkemaskiner, så reservedele er en by i Rusland, men det går nok alligevel. Maskinen er elektronisk, som det fremgår af navnet, og det betyder, at det er nemt og hurtigt at taste nye mønstre ind i den. Det tager kun et øjeblik. Det er designet af mønstret, som tager tiden, men til gengæld er det også den sjove del af arbejdet.
Man kan købe sig til en motor, som strikker, og slipper så selv for at trække slæden, men det har jeg altså ikke. Jeg bruger rugbrød og muskler. Det kan være hårdt arbejde, men ikke mere end det kun tager et kvarters tid at strikke en halsklud som den ovenfor. Bagefter kommer så monteringen. Hæftning af tråde og glatning af det strikkede og det er kedeligt, sagde så den dovne skrædder.
Maskinen kan også en del mere end at strikke fairisle-mønstre, men jeg har ærlig talt ikke sat mig ind i de andre strikketeknikker. Jeg har vist rigeligt at se til lige nu med den svigtende hukommelse in mente :-)
38 kommentarer
Christine
6. december 2012 at 22:17Hold da op det er et fint halstørklæde!! Du er simpelthen så kreativ, det er helt vildt skønt at se (selv om jeg bliver lidt misundelig). Din mand sælger ikke tilfældigvis sådan en strikkemaskinesag også? Jeg har fået håndstrikkevægring.
Vejen til Himlen » Blog Archive » Strikkerier
21. september 2007 at 19:19[…] har strikket på maskinen. Jeg overvejer lige næste projekt, men jeg er lidt misundelig på Liselottes tørklæder, så jeg overvejer at give mig ud i flere farvestrik på den. Ellers tror jeg at jeg vil give mig […]
Karen S
4. september 2007 at 09:34hmmpf…. uha hvor ville jeg gerne have endnu mere plads (er dog lige flyttet til hele 72 kvm, så jeg kan vel egentlig ikke klage), for så kunne jeg have strikkemaskine, spinderok, træ- og lerværksted og…. og…. (måske en gammel herregård ville være det rigtige?)
…
Måske skulle jeg bare fatte mine egne pinde og bearbejde lysten lidt. Men flotte er dine frembringelser nu!
Kh Karen S
Liselotte
3. september 2007 at 21:53Alt det lækre jeg falder over, blogger jeg her, Trine-Maria, men den sidste tid er det blevet til alt for lidt. Jeg må stramme op! ;-)
Trine-Maria
3. september 2007 at 21:50Hej – jeg kan selvfølgelig ikke strikke :-(, men jeg ønsker mig altså sådan et flot halstørklæde (rødt og sort skal det være), så vil du ikke love at sende eller blogge et link næste gang du støder på et sted, hvor man kan købe flotte strikkede sager?
Jeg har på fornemmelsen, at du kommer meget mere ud i hjørnerne af de der lækre sites, end jeg gør – jeg var helt vild med det sted med håndlavede metalskeer til te og kaffe og opmåling – det er bogmærket og det er der julegaverne skal indkøbes i stor stil :-)
Liselotte
3. september 2007 at 19:37Sylvia, hunde er en fornøjelse det meste af tiden, men ind imellem… *suk*
Tak for kommentarerne om tørklædet :-)
Irene, naturligvis kun unika… og så mønstre til håndlavning. God idé :-)
Irene
3. september 2007 at 19:29Wellers Verden sælger naturligvis kun unika-produkter og mønstre til håndlavning … ;-)
Og nu lover jeg at jeg ikke siger det igen. Næsten altså! Men det varer længe, jeg lover det! ;-)
Sylvia
3. september 2007 at 19:28Dine tørkleder er nydelige, Liselotte! Du kunne jo masseprodusere i diverse farger, og selge dem her i bloggen, så får du råd til å kjøpe mere nytt garn…….:)
Jeg ler av din hund, som er rampete. Og jeg kan se ham for meg!
Vi hadde en overnattingsgjest med sin lille hund, en gang. Og gjett hvem som koset seg i nyvasket sengetøy i gjestesengen, sammen med dobørsten!!!!!!??? Hjelpes, jeg trodde jeg måtte spy!!
Liselotte
3. september 2007 at 18:46Nej, naturligvis kunne man ikke det, Fru Møller :-)
Fr. Møller
3. september 2007 at 18:06Jow og det er wældi. Men det kunne de ikke for tyve år siden, da jeg måtte takke nej. For da var nettet forbeholdt det amerikanske forsvar og nogle universtiteter *G*.
Liselotte
3. september 2007 at 17:42Tak for alle de fine kommentarer. Nej, jeg laver dem ikke på bestilling. Jeg har ikke tiden og slet ikke lysten og det er som bekendt den, som driver værket. Skulle det ende med overskud, skal jeg udbyde skidtet – det lover jeg, men jeg duer ikke til bestillinger. Jeg kommer for hurtigt til at kede mig ;-)
Instruktionsbogen havde jeg også forlist, men jeg fandt en på nettet, som ganske vist ikke var til min maskine, men den var tilstrækkelig til, at jeg kunne komme i gang igen. Siden genfandt jeg min egen bog, men som sagt kan de findes og downloades fra nettet, hvis man ikke har en :-)
birgitte
3. september 2007 at 17:36Super flot.
Min står på loftet, mon jeg skal “nedbringe” den??? Bare det nu er til at huske. Har ikke strikket på den i 10 år og mønster???
Tænk hvis den er mage til din? Den er ikke mekanisk. Jeg tror sgu, at du frister – igen igen.
God aften
KH
BIG
Fr. Møller
3. september 2007 at 16:23Jeg har ikke den store sangstemme, men jeg kan vel altid “gynge med i håndklædet” *G*.
Irene
3. september 2007 at 15:52Godt Lene! Vi udgør en klangfuld duet, synes jeg … ;-)
Lizelotte
3. september 2007 at 15:50Hvis nu du får strikket en, som du ikke gider hæfte, kommer jeg gerne forbi og skaffer dig af med den…. ;-)
Lene
3. september 2007 at 14:04Flot ogb lækkert, Liselotte. Hvornår er det den butik åbner ;-) jeg går med i det irske kor :-)
Fr. Møller
3. september 2007 at 13:59Suk… Jeg har ønsket mig en strikkemaskine omtrent så længe, jeg kan huske. I dag er det selvfølgelig meget godt, jeg aldrig fik den købt – pladsmangel… Jeg fik i øvrigt på et tidspunkt tilbudt at låne en venindes på ubestemt tid – det var også en brother. Men ak og ve, instruktionsbogen var bortkommet og i erkendelse af min totale mangel på teknisk snilde, valgte jeg at takke nej.
Jeg er god til at strikke, men må erkende, at min tålmodighed i stadig vigende grad er til håndstrik… Når man endelig er færdig med at strikke, tager det næsten lige så lang tid at montere.
karen
3. september 2007 at 11:38jeg elsker også grått – og mønsteret ditt er sinnsykt fint! Gul/gullstripen gjør seg så flott!
Deborah
3. september 2007 at 10:14Jeg er også ret vild med gråt – også selvom det ikke er moderne! Hvad jeg også er helt vild med er din halsklud – kan man købe en ;-)?
Liselotte
3. september 2007 at 09:35Irene… med tiden, måske :-)
Hanne og Katrine, tak skal I have :-)
Kirsten, plads skal man have, for det er et skrummel at have stående, hvis man ikke bruger den hele tiden. Du må fatte de to pinde og strikke i hånden så – det er også dejligt :-)
Kirsten
3. september 2007 at 08:54Og pladsmangel var netop grunden! Nå ja, og så måske min mangel på teknisk snilde ;-)
Jeg fik en brugt maskine af en virkelig sød dame jeg kendte, mens jeg boede i en lille lejlighed i Nørresundby (i mine virkelig unge dage!) – og hun kunne ikke helt huske hvordan skidtet virkede, men “måske du kunne finde ud af det?!?”……
*Et stort, rungende* NEEEJ, dét kunne jeg ikke! Lortet var ældre end Methusalem, jeg havde den mistænkt for at mangle adskillige dele, og i det hele taget blev min lunte bare kortere og kortere for hvert forsøg jeg gjorde mig med strikningen.
Jeg endte dog med at beholde den langt over et år, og dét til trods for at jeg aldrig fik strikket så meget som ét brugbart stykke. Og nu sidder jeg alligevel og tænker, “hmmm, måske man skulle…………” :-)
Katrine
3. september 2007 at 02:06Nej hvor er de fede.
Hvis jeg nu boede et koldt sted med vinter, ville jeg jo gerne koebe en.
Jeg har foer koebt en strikkemaskine, men skyndte mig at aflevere den tilbage, jeg blev skisme helt bange for den!!
Hanne
3. september 2007 at 00:13Tilslutter mig lige – hvor er det bare superflot.
Irene
2. september 2007 at 23:34Og “Wellers Verden”, hvornår åbner biksen? Hwa’?
Liselotte
2. september 2007 at 22:55Jamen Kirsten… skidtet tager jo plads op og bruger man den ikke, er den jo kun i vejen. Jeg er heldig at have lagerplads, men ellers var min sikkert også røget ud engang for længe siden. Det er ren og skær luksus sådan at kunne pille den frem fra gemmerne :-)
Kirsten
2. september 2007 at 21:23Bli´r vel bare nødt til at slutte mig til koret, og indrømme *suk* at jeg ALDRIG skulle ha´ skilt mig af med min egen maskine for snart 10 år siden!!!
Liselotte
2. september 2007 at 21:23Tak for alle kommentarer. Jeg kommer til at elske det og selvfølgelig løber der flere af maskinen som tiden går, men de kan også strikkes på et par almindelige pinde og som jeg skriver, så erstatter sådan en maskine altså ikke lykken ved et godt håndarbejde :-)
Lisbeth
2. september 2007 at 21:12Hvor er det flot! Også jeg er helt misundelig, men jeg har hverken tid, plads eller tålmodighed til en strikkemaskine, så jeg må nøjes med at beundre dine frembringelser.
Jane
2. september 2007 at 20:53YYEEESSS !! jeg vidste jeg ikke havde brugt grå i årevis helt forgæves… så bliver det endelig moderne…
Flotte tørklæder iøvrigt… skønt at du blander striber, blomster og ensfarvet… :o)
Johanna
2. september 2007 at 20:42Det er bare super flot :)
Mette
2. september 2007 at 20:17Super flot .. sågar den karrygule du har lagt ind er også en af vinterens farve .. sikke chick du bliver :-)
yt
2. september 2007 at 20:14Sikke et skønt tørklæde, det må da give blod på tanden til flere.
Alt bøvl og jammer bliver pludseligt glemt når tingene så lykkes.
Kommer helt til at ønske mig en strikkemaskine.
Anne
2. september 2007 at 20:04nu kan det altså ikke gå for hurtigt med at få tømt de der 70 kasser, hvor alt er gemt væk…incl strikkemaskinen. Det eneste der ikke er pakket væk (ombygning) er mine strikkepinde og uldgarnet—så måske i hånden?
Nadia
2. september 2007 at 20:01Åhh, jeg kan slet ikke strikke, men den tørklæde.. får mig helt til, at tippe i fødderne *G*
Det er da lige før, at jeg begynder at google for, at finde ud af, om disse maskiner (omend i nyere version) stadig findes. De er jo skønne hvis man SLET ikke kan strikke.
Hanne
2. september 2007 at 19:55DET ER SNYYYYYD, kun rigtige strikkepinde gælder, siger jeg som ingen strikkemaskine har, og bare er vild med dine nye halsklude. Nå jeg er endelig kommet igang med min første halsklud. Brun og blå på ALMINDELIGE strikkepinde ( uha misundelse er en grim ting) ;)
Liselotte
2. september 2007 at 19:53Skidtet kan jo sagtens strikkes i hånden, så det er bare med at fatte pindene, men jeg har aldrig haft rigtig tålmodighed til de mønstre, så en strikkemaskine, som gør arbejdet for mig, er en lise ;-)
Sifka
2. september 2007 at 19:50Pasta- og strikkemaskiner har jeg aldrig haft lyst til, men nu begynder jeg at vakle.
Og øv, jeg havde læst mig til at lilla var den nye sort, men måske er der plads til dem begge.
Det er nogle meget smukke halsklude du har frembragt der du:)
God bedring og god fornøjelse med sofa og søndagsslutning.
kokken på blokken
2. september 2007 at 19:22Hold da kæft hvor er jeg misundelig – jeg vil simpelthen ha so ein ding – og det kan kun gå for langsomt – men den er nok alt for maske-mekanisk for mig. Flot ser det ihvertfald ud og lavet på ingen tid – det er lige mig! Fortsat god søndag i Gug.