Det går rask afsted med det lille stykke håndstrik, som arter sig tilfredsstillende.
Annes foræring er Noro Flower Bed og det garn kombineret med en ganske almindelig bomuld er helt vidunderligt. Silkens struktur er anderledes end bomuldens, så striberne fremhæves i skiftet mellem kvaliteterne.
Farveforløbene er helt vidunderlige og silkens mange farver fremhæves på en helt unik måde, når de brydes af den ensfarvede bomuld. Jeg er også vild med tweed-effekten i silken kombineret med den mætte, lilla farve, som bomulden har.
Jeg er sikker på, at jeg kommer til at elske halskluden og snart skal der datoer på hvert enkelt, så jeg ved hvornår de skal bruges, men sådan er det med mig. Jeg kan slet ikke få for mange og Kenneth kan vel udbygge tekstilopbevaringen på matriklen med et snuptag.
Bundfarven er lilla, men den kunne i grunden have været så meget andet. Skulle du få lyst til at prøve noget lignende, kan du vælge din yndlingsfarve til bunden og lade den fremhæve og understøtte de farveskift, som Noros Flower Bed automatisk byder på. Jeg er sikker på, at der kan strikkes mange sjove og smukke klude på den måde.
Pinden er nummer 3 og der er slået 60 masker op. Det kunne være mindre, hvis man kun vil have et smalt og kort lille tørklæde, men jeg er grådig og græder så i stedet, når Annes garn er brugt ;-)
11 kommentarer
Slagt en hellig ko… » Bestilt til at arbejde
6. september 2007 at 20:17[…] var jeg jo også lige blevet færdig med tørklædet i går aftes og hvad skulle jeg ellers bruge aftenen […]
Slagt en hellig ko… » Hvor gærdet er lavest…
3. september 2007 at 22:01[…] nært forestående ifølge de sidst indløbne bulletiner. Måske teen skal indtages under dynen med strikketøjet indenfor rækkevidde, for jeg er vist ikke mange sure sild værd i […]
Anne Dyrholm Stange
1. september 2007 at 18:06Du behøver slet ikke at græde, for der er mere hvor det kommer fra ;-)
yt
1. september 2007 at 12:29God ide, den er hapset. Lige et strikketøj til køre turen i morgen,
skal på udflugt med svigerfar, vores julegave til ham. Så nu skal det vist være.
kagekonen
1. september 2007 at 11:59Hvor er det smukt. Sikke farver… jeg overvejer seriøst at gi’ strikning en chance :-)
Liselotte
1. september 2007 at 09:47Det bliver meget fint, synes jeg :-)
Birgitte, der er vist ikke flere timer i mit døgn, end der er i dit. Du når sikkert bare nogle andre ting, som jeg ikke når. Jeg er en knag til at overse nullermænd ;-)
Johanne
1. september 2007 at 09:28Sikke FARVER – suk…sikke farver, magter ikke at sige andet :-)
Louise
1. september 2007 at 09:26Altså nu må jeg da seriøst snart lære at strikke. Farverne er da bare for skønne
Sifka
1. september 2007 at 08:11Det ser dejligt ud og jeg får lyst til at strikke flere striber. Det kunne måske være med en efterårsfarve i bunden?
Rigtig god lørdag:)
Birgitte
1. september 2007 at 06:27hej igen
efter vores lille havenisse-dialog er jeg begyndt at følge mere med herinde – og jeg har lige et spørgsmål: hvor mange timer er der i dit døgn?
jeg fatter ikke, hvordan du når alt det du når…..
jeg selv har ikke strikket siden vi fik nr. 2 (bøvlebarnet) og når kun lige akkurart omkring fuldtidsjob + nogle timer, alm. husholdning i den sjuskede ende og 2 unger, som hver kræver opmærksomhed på deres meget individuelle måde.
Og hvem spiser alle de kager, du bager?
Hvis jeg kunne hækle (og det kan jeg ikke) ville jeg hækle et sengetæppe mangen til Olines…..
Og hvis jeg ikke var “småfed” ville jeg afprøve alle dine kageopskrifter….
Herefter ville jeg drage ud i naturen og finde den sjælefred, som de fleste af dine billeder viser….
I dyb forundring….
Anita
1. september 2007 at 06:17Smukt farvespil. Det øverste billede fik mig til at tænke på regnbuen :o)