På en morgen som denne, hvor det åbne vindue på badeværelset sender kulde indenfor i små stød, kan jeg mærke, at jeg stadig ikke er tanket fuld af sommer og sol. Måske bliver jeg det aldrig, men jeg længes…
Luften udenfor er kølig, men vejret er stille og vel egentlig mildt. Alligevel er der ikke tvivl. Efteråret venter lige om hjørnet. Om et øjeblik falder kastanjerne til jorden. Hasselnødderne vil være klar til høst og æblerne skal plukkes og forvandles til den gode chutney.
Mit sind indstiller sig langsomt på den nye årstid. Jeg bliver ikke langsommere, men jeg bliver stille en tid. Der er brug for at samle kræfter til mørketiden, tror jeg.
Jeg elsker efteråret. Jeg elsker den tid, som varsler indeliv og stille sysler i mørket. Jeg kan lide luften, som er klar og med bid. Jeg synes naturen bliver smuk og de tågefyldte morgener, som ofte følger med, emmer af eventyr, men mine fødder får et problem, for de skal igen pakkes ind i sko og måske endda tekstiler i form af strømper. Det er de ikke glade for.
Måske de bare trænger til nogle nye, festlige og hjemmestrikkede sokker. Det er da et forsøg værd, når tiden ikke længere er til strandsand mellem tæerne. Pokkers også!
19 kommentarer
Liselotte
30. august 2007 at 20:20Bente, det er en skøn historie :-)
Gitte, jeg har heller ikke opgivet tanken helt, men det er dælme tæt på efterhånden ;-)
Birgitte, efteråret er skønt, selvom sommeren har været alt for kort :-)
Birgitte
30. august 2007 at 18:54endelig en, der deler min lyst til efterår. Efterår kulminerer, når græskarmanden tændes. Jeg elsker de kølige dage – allerbedst morgenkulden…..
Gitte
30. august 2007 at 18:32Jeg elsker også efteråret – i hvert fald i princippet.
Især inden jeg blev mor følte jeg mig stærk, glad og rolig, når efteråret nærmede sig.
Efter moderskabet er blevet en del af mit liv, forbinder jeg mest efterår med mudrede støvler, flyverdragter, snot og sygdom (f.eks brækkede 4-årig sig hele forrige nat – og nu siger min mave GRRRRRRR :-/)
Men jeg fortæller stadig mig selv, at det er en skøn årstid, selvom jeg stadig ikke er parat til at opgive tanken om 22 grader indiansummer, det er jeg altså ikke!
Bente
30. august 2007 at 18:31Kom til at tænke på en situation, hvor en lille dreng IKKE ville ha´hverken ble eller bukser på – #GRUBLE# vores fælles løsning kom til at fremstå som ” Hør lige alle , Bente si´r jeg godt må ha´bar røv i bleen ” !!
Liselotte
30. august 2007 at 16:26Regitze, du er dagens lys – selvfølgelig har vi bare tæer… i sokkerne :-)
Hanne C
30. august 2007 at 14:08Ja jeg har altså også fundet strømpebukserne til nederedelen frem idag. Her på Falster er det hundekoldt.
Jeg kan også vældig godt lide efterår, men………den sol som vi ikke har haft, den kommer jeg altså til at mangle….
Strikkede sokker, kunne man få nogle billeder når de er fremstillet? jeg vil også meget gerne se flere billeder af dine tørklæder, jeg skal selv igang men mangler lidt ideer.
regitze
30. august 2007 at 11:44sokker og chokolade i stearinlysskær. langsom mad. sweaterærmer, der går helt ned til fingrene. nye farver.
og uanset hvad. vi har da bare tæer i sokkerne.
Sister Bonde
30. august 2007 at 11:22Får Monsieur procenter for hvert solgt par? Får da helt lyst til at prøve. Men mon det er lidt henad dengang, hvor vi alle skulle gå i “minushæl”, så det føles som om at vi gik på stranden.
I gang med sokkestrikning, Liselotte, der er flere, som er i gang rundt omkring på de forskellige blogge.
Heidi
30. august 2007 at 10:34Ak ja, efterår…. men nej ikke endnu. Jeg mangler stadig noget sol og varme, bare lige en dag eller 4 mere ;-)
Ha´en rigtig god dag.
p.s. har “hørt” at vi ses til oktober i Valby – det bliver rart at se dig og sætte ansigt på alle dine historier.
sig
30. august 2007 at 09:48Nydeleg skreve. Ein kjenner seg igjen! Takk! :-)
Monsieur
30. august 2007 at 09:33Lene, lad mig sige det på den måde: jeg har fundet meningen med min tilværelse ;-)
Lene
30. august 2007 at 09:27sidder her med bare fødder på trægulvet. De vil ikke pakkes ind.
Monsieur Uffe, er de virkelig så fantastiske de sko ;-)
Men sokkestrikning, det var en ide til efterfølgelse
Jonna
30. august 2007 at 09:24Er begyndt at have sokker på om aften så fryser jeg lidt og et varm sjal er nu heller ikke at foragte her.
Du må ligge opskriften på æblechytney ud på din side kommer tit forbi æbler der står i skov eller krat så den vil jeg gerne prøve.
Madame
30. august 2007 at 08:51Det er en årstid, hvor man skal have sandaler med i tasken og flere lag tøj på, så man kan pakke sig ud op ad dagen. Jeg glæder mig til foråret.
Marianne/Amager
30. august 2007 at 08:25Idag skete det!
Jeg var nødt til at tage strømper på. Jeg venter altid til sidste øjeblik – for det varsler jo også at der ikke kommer mere varme og sol,suk……
Var jeg rig i penge så rejste jeg til varmere himmelstrøg og kom først hjem til april, men jeg er ikke rig på penge, men i livet – og det er vel heller ikke at foragte, vel?
En god dag til dig og alle medlæsere
Monsieur
30. august 2007 at 08:18Tosset? My foot!
Liselotte
30. august 2007 at 08:10Lea, jeg har det helt på samme måde. Bare tæer og sandaler… og helst længe endnu :-)
Uffe, du er tosset ;-)
Monsieur
30. august 2007 at 08:08MBT!
Lea
30. august 2007 at 08:06Liselotte, det der med at få “rigtige” sko og strømper på igen…det er virkelig noget, der udskydes så længe som overhovedet muligt! Sokkerne har været på et par aftener…men om dagen står den stadig på sandaler og bare fødder. Jeg nægter at overgi’ mig endnu! :-)
Men ellers er efterår jo smukt…bare ikke endnu!!