Høstanemonen

Mens Ella er rejst ned i sydens sol og varme, kan jeg trøste mig med, at hendes høstanemone blomstrer. Den er sart og yndig og jeg havde ønsket den længe, da den sidste år landede herude i en spand med besked om at skulle i jorden.

Jeg glemte naturligvis alt om den. Jeg fandt den i et hjørne af haven, da vi nåede til foråret. Sølle så den ud, men der var da en anelse liv i den og jeg skyndte mig, at få den sat i jorden. Nu kvitterer den med blomster og jeg har igen høstanemone i haven.

Det er dejligt og jeg er bange for, at mosegrisene synes det samme, så jeg holder skarpt øje med dem, nu hvor de igen er begyndt at vise sig på plænen i form af den ene tue efter den anden. De skulle nødig opdage, at jeg endnu en gang har været letsindig nok til at plante en af deres yndlinge i bedet, for så går der kun et øjeblik og rodnettet er væk.

Jeg krydser fingre for blomster et stykke tid endnu.