Tylstrup Marked

Og vi tog os jo sammen og kom afsted. Tylstrup Marked er ikke det mest fantastiske jeg har oplevet, men der er ikke langt derop og turen i sig selv var hyggelig og så behøver jeg såmænd ikke mere for at synes, at søndagen har været brugt godt.

Markedet var ikke overvældende stort og de mennesker, som havde boder deroppe, havde tømt deres pulterkamre for skrammel, som de så solgte i de få gange med boder, der var deroppe.

Lidt guld er der jo altid, men denne gang skulle vi godt nok gennem meget skrammel, inden vi fandt det. Heldigvis var der en dygtig børstenbinder, en pensionist fra Farsø, som laver de meste fantastiske fuglehuse til absolut ingen penge og Wiinblad gemt mellem skårede tekander, slidte plaider og plastiklegetøj i overvældende mængder.

I ølteltet var der Kandis til ørerne og det var ikke så få, som fandt fornøjelse i den underholdning. Jeg kiggede lige indenfor, for hvem skal ikke det, når muligheden er der…

Lige udenfor teltet var det allerbedste på hele markedet, nemlig samlingen af veteranmotorcykler, som tog kegler ved samtlige mandlige besøgende. Dette inklusive Kenneth, som fik sig en snak eller to.

Specielt russeren forelskede han sig i. Den er et kuriosum og til at betale, for der kører stadig mange af dem i det tidligere østtyskland.

Der var nu også både BMW, Triumph og ikke mindst en gammel Nimbus, som allesammen var smukke på hver deres måde.

Markedet var til at overse. Efter en fin snak med ejerne af motorcyklerne, tog vi benene på nakken, passerede et tilbud, som var svært at modstå…

– men det lykkedes, og skyndte os ned i retning af bilen, for himlen var ved at se noget skummel ud.

Vi kom afsted med mere end vi kom med. Sådan går det, når man er et af de mennesker, som ikke kan lade være med at rode i kasser og kurve. Der gemmer sig altid et eller andet, som med sikkerhed kan bruges derhjemme.

I det øjeblik vi satte os ind i bilen, brød regnen løs og det styrtede ned. Vi havde ramt det helt rigtige tidspunkt for hjemturen, for de blev våde deroppe. Meget våde.

Det gjorde vi ikke. Vi fortsatte lige over på den anden side af gaden, hvor der ligger en genbrugsforretning. Nu var vi der jo…

Her var heller ikke guld at finde. Kenneth fandt faktisk en skøn stol, men den var naturligvis solgt – de havde bare glemt at sætte seddel på den og nej, det er ikke den nedenfor…

De havde jo ellers forsøgt sig med små stemningsskabende rum, men skal jeg være helt ærlig, skræmte de os mere end noget andet…

Udbyttet var to små duge i skønt retromønster, men så var den ged også barberet og vi kørte hjemad mod Aalborg igen.

De bedste skatte var de brune glas, som jeg elsker og slet ikke kan gå forbi, uden at måtte eje. Det store glas blev billigt, for jeg måtte jo påtale, at det så tydeligvist manglede et låg. Flaskernes propper var jeg ligeglad med og forøvrigt kostede de ikke mere end en slikkepind, så alt i alt fik jeg gjort en rigtigt god handel.

Jeg slap med 40 kroner for hele skidtet og det store glas er immervæk 40 cm højt. Det bliver smukt med en gren til efteråret.

Så var der også lige den bulede tinkande, som bliver skøn med efterårets og vinterens buketter…

Jeg slap med 13 kroner. Det var hvad jeg havde i hånden, da jeg bød. Jeg kommer til at elske den.

Lad være med nogensinde at køre langt, for at komme til Tylstrup Marked, men bor du i nærheden, kan du sagtens bruge en times tid eller to deroppe. Vi havde en fin eftermiddag.