Lige henne om hjørnet ligger Gl. Vraa Slot, så selvfølgelig slog vi indenom, nu vi var i nabolaget.
Slottet er omdannet til hotel og kro, så der er både mad og seng, hvis man skulle få de lyster. Jeg har tidligere været på slottet, som er utroligt smukt restaureret. Det er en oplevelse både indeni og udenpå, men i dag skulle vi som sagt kun beundre det udefra.
Der er så smukt, så det kunne synes som spild, hvis ikke turen også inkluderede et par øjeblikke ved den smukke voldgrav…
Egentlig tror jeg stedet er forbeholdt slottets gæster, men der var ikke én eneste bil på parkeringspladsen, så vi tog chancen og satte vores, for lige at spadsere en tur langs voldgraven.
Nede i voldgraven er der fisk. Kæmpestore fisk, som kan anes som skygger lige under overfladen, men vi kom aldrig så tæt på, at vi kunne se hvad det var for fisk, der tydeligvis trives i det mørke vand.
Vi så heller ikke noget til en af de tidligere ejere af slottet, Jørgen Bille, men ham fik de vist pacificeret dengang, de tilbød ham et sytøj. Så var det slut med at gå igen og slottet fik fred, for Jørgen havde en fortid som skrædder og trængte nok til lidt adspredelse, der hvor han var kommet hen efter døden.
Næ, der herskede bare velsignet stilhed og luften var frisk, så det var skønt med en stund til snak og grin, inden vi igen satte os ind i bilen og kørte mod Aalborg.
Vi mener nu sagtens, at slottet kan tåle et gensyn, men så skal det gerne være som overnattende gæster på weekendophold med mulighed for både gourmetmiddag, swimmingpool og spabad. Det ville nu ikke være så tosset endda…
4 kommentarer
Ove
22. januar 2011 at 23:08Vi ville prøve at holde nytår på Vrå Slothotel og sove i tårnværelse. Vi skrev lidt frem og tilbage inden opholdet, da vi ville være sikker på at få tårnværelset.
Da vi ankom den 31/12-2010 så vi et flot slot og en fin gæstebog ved receptionen, så forventningerne var høje.
Vi blev vist op til vores værelse, flot værelse, men det var jo ikke den lovede himmelseng i tårnværelset, ups, jeg finder på noget sagde den unge recepsionist.
Vi fik fremvist tårn værelset, der er bare et problem, blev der sagt, vi kan ikke varme det op… men i kan få en varme blæser op, øh tak.
Vi fik klædt om og gik i kælderen 4 retters menu med vinmenu ad libitum.
I kælderen, som så hyggelig, var der også kold, vi var mange der frøs. Tjæneren kom med div små varme blæsere, herrene gik op på værelserne efter tæpper til de fest klædte kvinder. Jeg frøs meget, uha.
Maden var egentlig ok, men oste tallerkenen var med 3 rimelig stærke oste, så dem der ikke er til stærke oste, levnede, det var der mange der gjorde, hvadfor ikke blande dem ?
Kl 01. var der natmad, Mulligatavney en gød suppe, serveret med poste vand og der var ikke suppe til alle.
Så var det god nat og tårnværelset var stadigvæk rigtig kold, godt vi var to som holder af hinanden :-)
Morgen mad fra kl. 9 til kl. 11, vi kom ca kl. 10.30, der var ikke mere the, æg, juice mm og da jeg bad om the, var det en demonstativ aflevering, ikke meget service.
Vi betalte 4000 kr for det ophold, for to personer.
Hvis det var varm sommer var det sikkert en oplevelse, vi vil aldrig glemme den nytår. Jeg bemærkede at der ikke var skrevet i gæste bogen.
Hvis vi skal over leve på service her til lands, så ser det sløjt ud.
Deakarl
27. november 2008 at 09:02Vi er et par som lige har holdt bryllup på gl. slot.
Vi bestilte gastronomi menu til 1800,00 kr. og havde inviteret 12 gæster.
Menuen startede med 4 rejer fra dåse vendt i olie, havde de været frisk pillede kunne det måske havde været gastronomi, en af gæsterne mente vi kunne navn give dem når der ikke var flere.
Næste ret Jordskokkesuppe-den var tykkerer en kolde guleærter.
Næste ret: Røget dyrekølle m. salat ingen dressing – ok men ikke gastronomi.
Næste ret: gratineret jomfruhummerhaler- ok.
Næste ret: Ande confits ravioli – Patstaen var u spiselig ganske enkelt ikke kogt.
Næste ret: Stegt lyssej -ok.
Næste ret: Dansk højrebfilet – Var sej som sålelædder uspislig, man kunne måske suge noget kraft ud af stykket, kartoflerne var sorte og mishandlet i en mikroovn så kun skalden holdt dem sammen.
Næste ret: Rødkit fra sønderhavens gård mejeri – Sønderhavens gård mejeri laver en god ost.
Næste ret: Appelsinkage – Tror de også havde fået den ude fra, for den var ok.
Vinene fejlede heller ikke noget – proppen var taget pænt af
Serveringen var en sød pige lidt urutineret, men hvad skulle hun gøre.
Vi skrev efterfølgende en mail og klagede, vi var for rystet til at gøre da vi betalte dagen efter og chefen var også så flink ikke at spørge om vi var tilfredse, det er nok fast forretnings gang.
Nu skal alle i sagen jo høres så i får også lige deres svar på vores utilfredshed:
Det er da kedeligt at høre at menuen ikke har levet op til
> deres forventninger, Jeg har haft talt med køkkenchefen som
> også selv var på arbejde fredag, om de punkter som de
> nævner og han mener ikke selv at der var nogle
> “fejl” ved menuen.
> Både suppen og raviolien var som vi plejer at lave dem.
> Med hensyn til højrebet har jeg selv smagt det ved flere
> lejligheder og har aldrig oplevet det som sejt, men der kan
> jo være et højreb som måske ikke har været af den samme
> kvalitet som vi plejer at få leveret.
>
> Jeg beklager at de har haft en kedelig oplevelse og håber
> at dette ikke har kastet en mørk skygge over jeres store
> dag.
>
> Med venlig hilsen
> Tommy Svendsen
Jamen så er standarden jo lagt for gastronomi på gl. slot, man kunne jo havde undladt at kalde det gastronomi, man har det lidt sådan at hvis man har købt en farve fjernsyn så er der også farver på skærmen.
Vi fik ikke sorte skygger over vores dag, for det var så ringe at vi ikke har fattet det endnu, men sidder med et stivnet smil og knibber os i armen.
Liselotte
27. august 2007 at 20:57Tak skal du have, et cetera, men steder er smukt i sig selv, så motivet var taknemmeligt. Der er meget dejligt deroppe :-)
et cetera
27. august 2007 at 19:24Det er utrolige stemninger du har fanget der – lyset er fantastisk – tak for turen omkring Gl. Vrå!