– i sit liv, er en gave. Telefonen ringede lige over middag…
– Hej, det er mig. Vi passerede jer lige ude på motorvejen og så tænkte jeg, at jeg hellere lige måtte ringe. Nu er vi på vej og jeg ville bare lige…
Tænk engang, her var hun på vej afsted til nogle fantastiske oplevelser i København og siden 3 dejlige, varme uger i Spanien og vi havde sagt farvel forleden, men alligevel ringede hun lige på vej ud af byen, for endnu en gang at sige farvel og på gensyn.
Jeg kommer til at savne hende frygteligt, men hendes opringning gjorde mig helt varm i maven. Jeg er sikker på, at jeg bliver et bedre menneske af at have hende i mit liv.
7 kommentarer
Liselotte
26. august 2007 at 20:18Irene – dem er vi fulde af :-)
Yrsa – det var rigtigt dejligt og jeg kommer til at savne hende frygteligt, men jeg under hende, af hele mit hjerte, at få 3 vidunderlige uger, som gør en vigtig og stor forskel for Ellas vinter. Den skal jeg heldigvis dele med hende :-)
Yrsa
26. august 2007 at 20:15Hvor SKØNT at hun lige slog på tråden i forbifarten :-)
Håber hun får en dejlig tur og at du ikke kommer til at savne hende alt for meget….
Irene
26. august 2007 at 14:11Sødehjerter!
Liselotte
26. august 2007 at 12:03Det er en gave, at have mennesker som Ella med på sidelinien :-)
Johanna
26. august 2007 at 06:49Ella er vist lige præcis så skøn som jeg forestiller mig. Hvor sødt af hende, at ringe til dig. Og dejligt at det modtages med glædesbobler :)
Karin
25. august 2007 at 23:57Jeg er sikker på at I forskønner hinandens liv, så indtagende I begge (lader til at være) er.
Kathrin
25. august 2007 at 23:52Mmmmmm….sånne mavebobler er deilige!!! Ja, vi trenger vakre mennesker i vårt liv! Helt klart.