Onsdagshygge

Ella var lige omkring sammen med Ole. Tiden nærmer sig hastigt for hendes ophold under sydlige himmelstrøg, så hvor var det dejligt, at de fandt tiden til at komme forbi, så jeg nåede at se hende ind i øjnene, da jeg ønskede hende en fantastisk tur.

Bagefter var det tid til endnu en haveinspektion. Mor ønsker æbler, så det skal hun få, men først måtte vi indenom Oskars yndlingsplet, det stykke jord, som engang skulle forestille hans hundegård. Det fungerede aldrig. Han slap ud konstant og siden lærte han, at det ikke kan betale sig at stikke af.

Nu elsker han til gengæld at løbe dernede. Alt vokser vildt og det elsker jeg også, så vi er tit en lille tur indenom. Vild natur ender ofte som de smukkeste malerier og jeg elsker at betragte Oskar gennem viltert ukrudt. Han har det så dejligt.

Bagefter var der æblerne. De står omme på den anden side af det hegn, som engang dannede rammen om hans gård. Der er mange og de har røde kinder.

Æblerne smager pragtfuldt og jeg ved, at mor elsker et godt, sprødt og frisk et af slagsen. Hun får alt opfyldt med disse her, men nogle af dem forvandler hun sikkert også til æblekager med makroner og flødeskum, hvis jeg kender hende ret.

Høsten i dag var god og rigelig. Sensommeren er den skønneste tid på året. Man kan høste havens frugter og jordens mange gaver. Det elsker jeg.

På æbletræet hænger mange æbler endnu. De skal snart forvandles til æblechutney, æblegrød og noget af alt det andet jeg holder så meget af at lave. Når det ikke kan være anderledes, er efteråret vel også tiden for alt det hygge, man kan trække af dagene. Det sidste er jeg heldigvis god til.