Jeg har lige sorteret julepynten. På tide var det, men det krævede lidt mentalt overskud, for Alexander er med i hvert eneste stykke pynt der trækkes af en kasse.
Nu er det gjort. Jeg er svært tilfreds med mig selv og har nu reduceret julepyntsbeholdningen med hele to flyttekasser.
Jeg siger ikke, hvor mange der er tilbage.
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
11 kommentarer
henriette
18. august 2007 at 20:55HA, gad vide om jeg har fundet min overmand??
Da jeg blev skilt, skulle jeg beslutte hvad jeg skulle have med af vores fælles julepynt.. Det blev til fire en halv flyttekasse… jeg bor nu på lidt over 90m2.
Jeg kom fra 170 m2, og for at opbevare al pyntet krævedes der syv flyttekasser… Jeg er glad for at de nu er reduceret. Har selv smidt ud nu og sorterert i min beholdning og i dag er jeg nede på tre flyttekasser, den ene kun med pynt til træet… ja ja vi er flere der er lidt gale med julen tror jeg… Smil
Iduna
17. august 2007 at 23:47Lyder som et godt tidspunkt at gøre det på, nu mens solen stadig når ind og varmer sjælen. Og før jule-stemningerne kravler ind og sætter spor.
Godt gået :)
Liselotte
17. august 2007 at 22:35Det er godt nu, hvor det er overstået :-)
Jonna
17. august 2007 at 21:30Dejlig at være sammen også på den måde og alle de minder er det der gør vi holder sorgen ud. Godt gået der skal overskud til at ryde ud.
Fr. Møller
17. august 2007 at 20:20“Sorrig og glæde de vandre til hobe”. Fattige bliver vi først den dag, vi ikke længere tør tillade os tårerne.
kokken på blokken
17. august 2007 at 20:03Godt gået – ved det har været et kæmpe skridt du har taget der, men bukserne holdt til det uden at de revnede – måske knirkede de lidt – men så længe det knirker så holder det. Dig og Alexander har haft en god fredag og der kommer sikkert flere. God week-end til dig og dine herfra!
Liselotte
17. august 2007 at 19:57Jo, det var det faktisk, Fru Møller. Jeg lod tårerne komme ind imellem, men jeg smilede nu også en del ved synet af nogle af vores fælles frembringelser :-)
Fr. Møller
17. august 2007 at 19:54Omvendt – var det så ikke, selv om det var vemodigt, rart igen at være “sammen” med Alexander på den måde?
Liselotte
17. august 2007 at 19:06Pernille, det var ikke nemt eller sjovt, men det skulle gøres og der er heldigvis mange ting, som stadig kan gemmes og minder mig om hver eneste jul med den dejlige knægt :-)
Louise, jeg er hårdhændet… når det ikke er mit eget. Så er jeg blød, som smør på en sommervarm tallerken ;-)
Louise
17. august 2007 at 19:01Jeg gentager gerne gode ord, for du er skisme sej :) Måske du kunne komme og rydde ud hos mig – Jeg har et skab fyldt med julepynt…….
Pernille
17. august 2007 at 18:45Ja, du er sgu sej! For lige meget hvor mange der nu er tilbage har du alligevel formået at reducere bestanden med et par stykker og det har helt sikkert gjort ondt for hvert lille bitte stykke, du har formået at kassere.
Du ER sej!!