Første gang for alting

Morgenstund har ikke guld i mund. Morgenen er frisk, men uden sol. Udenfor trækker efteråret stille ind over dette øjeblik og det er vel sådan det skal være. Man kan mærke luftens sprøde kølighed og der er frisk luft og duften af tusinde planter, som kærtegnes af nattens dug.

Der er ikke tvivl længere. Vi er i august. Sådan er det. Om et øjeblik tager vi hul på september og Oline bliver fuldgyldig teenager. Papirerne er i orden så. Ikke kun opførslen. Sådan skal det vel også være.

Det er vores første sommer som ny familie. En familie, som fungerer helt anderledes end vi har været vante med og det kræver tilvænning. Alting har en første gang. Lige nu er det sådan for os. Første gang for det hele uden Alexander i vores midte. Alting er anderledes. Livet leves på en ny og anderledes måde. Et banalt eksempel er havedøren, som står åben fra den tidlige morgenstund og indtil myggene begynder at feste udenfor hen under aften. Luften kan være frisk og trække gennem køkkenet og efterlade gåsehud på bare skuldre, men døren står åben og tilbyder frisk luft det meste af døgnet. Det gjorde den ikke før. Træk var en sikker infektionsudløser.

Udelivet har været mere koncentreret og er ikke spist i småbidder, men indtaget i store portioner uden hensyn til vind, varme og andre af de ting, som kunne bestemme, at vi måtte blive inde. Sommerregn har der været nok af, men vi har kunnet nyde det udenfor. Den har ikke forhindret os i at foretage os noget af det vi elsker.

Alexander lærte os så utroligt meget om livet. Han lærte os, at det kun er til låns og at det bedst kan betale sig, at have øje for det store i det små. Han lærte os, at tiden skal udnyttes til det gode. At det er tidsspilde at lade konventioner bestemme. At det er langt bedre for hjerte og sjæl, at bruge tiden på at finde glæden i alting.

Da Alexander døde blev det vanskeligt. Han er stadig savnet hver eneste dag, men vi er kommet videre. Vi er i stand til at glæde og glædes. Vi er gode til at lade livsglæden være fremherskende og vi husker, at det er bedre at udnytte tiden sammen til sjov, end det er at bruge den til sure pligter, som alligevel kan udføres senere.

Vi har stadig meget at lære, men vi har lært, at vi godt kan lave fremtidsaftaler. I kalenderen er aftaler, som ikke er lige om hjørnet, men vi ved, at vi nu kan være rimeligt sikre på, at vi kan og ikke har sygdom, som skal overvindes. Vi har lært, at vi kan være spontane på en anden måde end tidligere. Vi var gode til det, for det krævedes. Når Alexander var stærk og rask, var det med at udnytte det. Nu kan vi være konstant spontane og prøver at huske det. Vi kan bare tage afsted. Vi øver os.

Livet er helt anderledes. Det er godt, men det er anderledes. Vi øver os fortsat, men vi er godt på vej og vi trives. Vi er klar til efteråret, men det må godt vente lidt endnu.