Aftenvelduft

Mens solen langsomt synker ned i vest, traver Oskar og jeg en tur gennem haven. Den byder på så mange sanseindtryk lige nu og allerbedst er der masser af frisk luft, som måske kan kurere den hovedpine, som har siddet på lur siden i formiddags.

Om ikke andet, så kan humøret altid hæves et par grader med en aftentur derude, for der er så smukt og alting står grønt og frodigt, fordi det ikke har været udsat for tørke og brændende sol denne sommer.

Georginerne (Dahlia) er i fuld gang med at producere flere blomster til mig og det passer mig strålende, for det bedste jeg ved er, at jeg kan hente friske blomster indenfor i lind strøm. Det kan jeg lige nu på trods af, at jeg aldrig nåede til at så sommerblomsterne. De eneste jeg nåede, var tobaksplanter, som ikke ville og så ærteblomsterne, som til gengæld hellere end gerne vil.

Tre vaser kunne jeg fylde med ærteblomster denne aften. De sidste trængte til udskiftning, så det passede fint og der er noget meditativt over at stå og arrangere blomster, så det passede fint til min sammenbrændte hjerne. Imens stod vandet på komfuret. Når det kogte, kunne jeg trave tre skridt indenfor og få det hældt over kaffen. Den er klar nu. Jeg er sofaklar, så det kan vel ikke passe meget bedre.