0

Livet er godt

Min timian blomstrer fortsat og det er noget, som trækker sommerfugle til. En morgentur ud forbi krydderurterne giver oplevelser til alle sanser. Der dufter vidunderligt, når duggen stadig ligger som perler på bladene og sommerfugle og andre insekter er allerede i gang med at drikke af både vand og nektar.

Sommerfugl i timian

Jeg nyder morgenen. Der er stadig lunt udenfor, selvom jeg godt mærke, at temperaturen er faldet efter nattens regn. Det gør ingenting. Intet kan gøre oplevelsen af denne, min sidste sommerferieuge, dårlig. Den har tværtimod været vidunderlig. Fyldt med gode oplevelser, dejlige mennesker og solskin. Jeg har ikke tænkt mig at klage, men i stedet vil jeg sørge for at nyde de sidste par dage, inden hverdagen igen indfinder sig.

Jeg er allerede i gang. Kaffen står ved siden af. Varm og rund. Livet er godt.

Du vil sikkert også kunne lide