Solen skinner fra en næsten skyfri himmel og der er allerede varmt udenfor på terrassen. Vi er der ikke. Vi sidder indenfor ved hver sin computer, for Gitte genopfrisker.
Imens leger jeg. Jeg fandt min tablet frem og sidder nu og leger lidt med at tegne lidt af hvert. Det er sjovt og jeg havde helt glemt hvor sjovt. Jeg genopfrisker også og kan mærke, at der skal leges meget mere med pennen.
I et snuptag var der tegnet en valmue og jeg holder så meget af stilen med de lidt naive, sorte streger og farveklatterne, så det skal udforskes yderligere.
Imens sidder Gitte som sagt ved siden af. Ind imellem flyver der en ed forbi, for det er ikke let at rumme så mange nye oplysninger og der er naturligvis ting, som er glemt. Det er derfor jeg sidder her. Så kan jeg supplere med et tip eller to – og det hjælper som regel ;-)
Kaffen er varm, vi har det sjovt og om lidt kan vi trække udenfor, hvis vi gider. Vi kan også lade være. Vi bestemmer. Det er det allerbedste.
8 kommentarer
Liselotte
9. august 2007 at 11:54Nå ja… naturligvis ;-)
Pedrsn
9. august 2007 at 11:52Jæs.. hehe ..
Arltsåå sådan en nice én.. med de der mange rum og en stor misundelsesværdi.. TopDollar
Liselotte
9. august 2007 at 11:50Hmmm… jeg har nu haft min i flere år, men bruger den kun engang imellem. Kun når jeg skal lave illustrationer er den anvendelig, synes jeg, men det er vel en vanesag :-)
Tina Poulsen
9. august 2007 at 11:36Sådan en tablet er bare helt uundværlig når man først har prøvet, synes jeg :)
Liselotte
9. august 2007 at 11:34Kalder du mig en taske, Pedrsn?
Pedrsn
9. august 2007 at 11:03Multi taske….
Liselotte
9. august 2007 at 10:19Blæksprutte! :-)
Ella
9. august 2007 at 10:14Tusindkunstner!!!!!!