Livssole

Nu er jeg jo ikke specielt vild med orange, men sådan som accent til alt muligt andet, kan jeg faktisk vældig godt lide den. Det vidste Kenneth i går. Efter aftale hjemtog han adskillige buketter blomster fra torvet og blandt dem disse eksotiske, orange farveklatter. Jeg er vild med dem.

Man kan vel næsten ikke være andet, når man ser dem og de pynter gevaldigt. Lige nu står de på hjørnet af køkkenbordet. Jeg kan sidde og nyde dem, når jeg vælger at sidde indenfor og samtidig nyder den kaffe, som er rigelig og varm. De er næsten som små sole, der står og varmer rummet op.

Om nogle timer ankommer svoger og svigerinde. De er også sole i mit liv. Mennesker, som giver mig så meget på alle planer. Mennesker, som jeg deler livshistorie med og som jeg holder forfærdeligt meget af. Og vi griner. Det sidste er vigtigt. Og så er de der. Altid. Det er også vigtigt.

Svigerinden og jeg er begge mennesker med trang til at bruge hænderne, så jeg ved, at de nye sy- og strikkebøger skal studeres, der skal udveksles strikkeopskrifter og der skal kigges på hjemmeside, for hun skal selv lære. Det skal nok blive sjovt.

Vi har det altid dejligt sammen. Vi er gode til at hygge os, vende verden og det er nogle af de mennesker, jeg holder allermest af i hele verden. Weekenderne er altid for korte, når vi ses. Det er ren forkælelse, at skulle være i deres selskab de næste dage (de har også ferie) og mon ikke det bliver til en tur eller to ud af huset. Jeg tror det. Der er jo også en ny drage og to drenge, som begge elsker at lege. Det kan kun blive godt og om lidt burde jeg vel få lavet de lavendelcupcakes, så der er lidt godt til kaffen. De fortjener det.