Tobakken kan endnu. Ikke alt er dødt og forlængst færdigt, så der er stadig lidt at kigge på ude på terrassen, hvor dagen skal nydes og aftenen tilbringes. Vattæpper, puder og en god bog er fundet frem, for livet er godt og det er ingen skam, selv at gøre lidt, for at gøre det endnu bedre.
Ind imellem bliver der nippet lidt hist og pist og sørme om ikke planterne trænger til vand. Det er stort!
Jeg vander, trisser rundt og nyder i det hele taget, at solen er med os i dag. Det vil vi altså ikke klage det mindste over. Om lidt kommer Kenneth hjem fra torvet. Han har ost med og grøntsager og måske endda en buket blomster eller to, for selvom der burde være rigeligt at hente ind, er det ikke tilfældet.
De blomster, som nu burde være klar til at pynte i vaserne indenfor, er ved at være afblomstret. Da de var smukke og klar til klip, regnede det så meget, at deres blomster omtrent var slået i smadder, så dengang fik de lov til at stå og se ynkelige ud, ude i haven. Nu mangler jeg dem, men de er altså ved at være færdige.
Georginerne kommer nu. Så kan de afløse, men der er lidt ventetid endnu, inden de for alvor kan kaldes snitblomster. Lige nu er de mest af alt på vej. Derfor ønsker jeg mig en ordentlig favnfuld blomster fra torvet. Jeg håber, at han husker det.
Om et øjeblik skal staudebedet onduleres, men inden må jeg hellere finde bikinien frem, for der er VARMT udenfor. Jeg klager ikke!
Jeg elsker kommentarer, så din er meget velkommen.