Tanten sender solsikker. Marker fyldt med dem, for hun er i Provence. Heldige asen…
Jeg kan ikke konkurrere, men jeg kan nyde det lidt, jeg har…
Og det er slet ikke så lidt endda…
Nok har jeg ikke marker fyldte, men jeg har sol og en sikke, så jeg klager ikke det mindste. Jeg glædes over blomsten, som stadig står og duver for vinden. Næste sommer, siger jeg, skal der være solsikker overalt, men jeg kunne ikke i år, for det var Alexanders og mit projekt. Næste år og indtil da…
– kan jeg nyde det, der ligner. Det har jeg nemlig nede bagerst i haven. En staude på mere end 2 meter, som gavmildt blomstrer lige nu. Jeg ved ikke, hvad den kaldes, men den er skøn og endnu ikke belejret af små sorte biller, som ellers elsker den. Ligesom mig.
3 kommentarer
Liselotte
3. august 2007 at 10:23Åh Mette, hvor er den smuk, den tusindstråle. Tak :-)
kagekone, der er både lavendler og solsikke her, men det hele er ved at nå vejs ende, men så kommer der andet at glædes over :-)
kagekonen
3. august 2007 at 10:12Åh ja, solsikker og lavendler… hvem der bare var i Provence eller Nordjylland kan jeg forstå. I Albertslund har vi hverken solsikker eller lavendler, men solen er lige tittet frem, og der er dømt kaffepause om lidt…
Mette Basel
3. august 2007 at 10:06Hej Liselotte,
Ja – den er da en fin erstatning.
Fra min barndoms staudehave tillad mig at praesentere: TUSINDSTRAALE.
http://www.biopix.dk/Species.a.....ry=Planter