Der var sommer ved Henne Strand i går. Sommer og høj himmel. Blåt i rigt mål og sol, der skinnede og varmede.
Det var dejligt, og jeg skal ærligt indrømme, at det var kedeligt at stå op i morges til grå himmel og byger, men pludselig vender den slags. Nu skinner solen, når den finder huller i skydækket og der er varmt udenfor i haven.
Morgenen blev en smule kaotisk, fordi jeg havde glemt, at vi igen er begyndt at åbne kontoret klokken 8. Jeg troede, at jeg havde vældig god tid til at nyde en kop kaffe, for de kunne da ikke ringe med opgaver før klokken 9. Jeg blev vældig meget klogere.
Klokken 8.12 blev jeg ringet op. Nybadet var jeg, men det er vist også alt det der kan siges om min parathed denne morgen. Der ventede en opgave 8.45, så det kan nok være, at jeg fik det lange ben foran. Jeg nåede det. I god ro og orden.
Siden blev endnu en opgave klaret og så var der lige frokostpausen, som jeg er i gang med at afslutte nu. Forude venter endnu en opgave, men så er det vist også slut for i dag og jeg kan nyde resten af eftermiddagen i haven.
Jeg glæder mig. Der er sommer allevegne derude. Måske vi skal grille. Og spise udenfor.
4 kommentarer
Liselotte
2. august 2007 at 16:30Her er blevet overskyet igen. Hvad pokker er meningen, nu jeg endelig er hjemme til at nyde :-(
kagekonen
2. august 2007 at 15:37Ja, det er med at nyde den mens den er her. Der er også dejligt i Albertslund i dag, så måske står den også på grill her…
Liselotte
2. august 2007 at 12:52Dolci, det er heller ikke meget sommer vi har haft. Regnen har været alt for rigelig, men så er der endnu mere grund til at nyde, at den endelig er her for et øjeblik :-)
Dolci
2. august 2007 at 12:47Å, som jeg skulle ønske at den sommeren kunne trekke litt lenger nordover, så litt vest. Da hadde jeg vært glad!
Her er det kaldt, regn, kaldt og ingen sommer i sikte. Kos dere videre!