Det er en dille. Ingen tvivl om det og det er så typisk mig, at det er en af dem, som jeg skal overdrive i ekstrem grad, men jeg elsker at være velassorteret også i den slags, så de står stablet overalt. Om snart er jeg ved at brække mig. Sikkert.
Jeg snakker om TubTrugs, som i den grad er flyttet ind herhjemme. De er allevegne. De står farverige og opbevarer garn, blomster, vasketøj, ukrudt, vattæpper og puder, så det så afgjort er ved at være for meget, men sådan er jeg. Jeg kan slet ikke få nok.
I dag var jeg i Dronninglund og lige der, midt på gaden, stod de stablet i alle mulige og umulige farver. Røde, orange, gule, blå, sorte og lilla. Svært fristende var de og hvad gjorde jeg? I stedet for at drøne forbi, uden overhovedet at lade mig mærke med, at der stod endnu en stang baljer, smed jeg i stedet bilen i vejkanten og rendte indenfor.
Heldigvis havde hun ikke hverken den brune eller den lilla i den størrelse jeg ville have, for ellers var jeg med sikkerhed rendt afsted med endnu et par stykket til samlingen.
Ind imellem er jeg så mærkelig, at jeg ikke engang selv kan forklare det…
6 kommentarer
Liselotte
3. august 2007 at 07:42Ja, det lilla er slet ikke så dumt ;-)
Anne Dyrholm Stange
3. august 2007 at 07:28De små lave er rigtig gode at transportere fornødenheder rundt på matriklen med, og de andre størrelser, ja dem finder man også snildt noget at bruge til.
Jeg elsker mine tubs, bløde og lækre er de, og en lilla, det ville da også passe godt til samlingen her :-)
Liselotte
3. august 2007 at 07:24Det skal nok gå galt for dig også, Pia ;-)
Pia
2. august 2007 at 23:18Jeg er også tosset med dem men har dem desværre kun i rød og pink- endnu:)
Liselotte
2. august 2007 at 22:23Takker Anne, for så er der endnu mere grund til ikke at synes, at dem jeg har er nok ;-)
Anne Lindholt Ottosen
2. august 2007 at 22:17Tænk, dem har jeg aldrig set – men jeg vil kaste kaskader af vand på din mølle og give dig ret i, at de er meget lækre. :-)