11

Jeg så storken!

Egentlig har jeg glemt at fortælle, at vi fik den smukkeste køretur ud på landet nede omkring Krakow. Vi nåede aldrig til Zakopane, som Farmer ellers varmt anbefalede, men den dag vi ville besøge Auschwitz, skulle jeg bestyre Åse. Det er jeg ikke nødvendigvis vældig god til, så vi kom på tur ind i baglandet.

Jeg så storke.

Og gamle koner. Med forklæde. Og ingen tænder…

Jeg så råddenskab og veje, som ingen burde kalde veje. Og hullerne i dem kunne give rygskader. Og nyrebælte havde været i orden…

Og jeg så storke.

Råddenskab

Jeg så høtyve. Og hærdebrede mænd i undertrøjer, som kunne betjene dem. Og sikkert en Ferguson og deres koner.

Og jeg så storke.

Og de smukkeste hjemmelavede hegn. Sikkert kastanjehegn. Som var hjemmegjorte og ikke kostede det halve Kongerige. Og mere til.

Og jeg så storke.

Og det hele betog mig i en sådan grad, at jeg fældede en tåre og glemte at forevige. Det står til gengæld mejslet på min nethinde og i mit hjerte.

Engang vender jeg tilbage.

Du vil sikkert også kunne lide