Myntegelé

Jeg har et hav. Et hav af mynte. Mynte i alskens former og farver, men allermest har jeg æblemynte, som nogen påstår ikke er så slemt til at brede sig, men det er dem, som ikke har besøgt mit krydderurtebed endnu.

Mynten er smuk, dufter dejligt og svagt af æble og så smager den dejligt, knust i et glas vand, men på det vis får man altså ikke bund i de mængder jeg kan præstere, så i år skal der laves myntegelé.

Det er ikke stor kunst at lave gelé, hvis man ellers ikke er forbeholden overfor geléringsmidler og det er jeg ikke, for der er løbet meget gelé ud af mit afløb, fordi det ikke har været samarbejdsvilligt og derfor har været lige til at kassere. Sådan går det ikke længere, for de gule breve Melatin er mine allierede udi gelékunsten.

Geléen bliver ikke grøn, som den man kan købe i butikkerne. Sådan er virkeligheden nemlig ikke. Den får den smukkeste ravgule farve, men synes du, at myntegelé skal være grønt, kan du supplere med grøn frugtfarve og ellers kan du, hvis du synes der skal være lidt for husarerne, komme finthakkede mynteblade i efter endt tilberedning.

Du får lige en opskrift, for måske har du lige så meget mynte som jeg…

Ingredienser:

• 1 stor håndfuld friske æblemynteblade (ca. 50 gram, give and take)
• 4 dl kogende vand
• 1 spsk. citronsaft
• geleringsmiddel (gul Melatin, dosering: læs på pakken)
• 1/2 kg sukker

Fremgangsmåde:

1. Citronsaften kommes i det kogende vand, og så tilsætter du myntebladene. Lad det koge ca. 5 minutter, men lad det ikke koge over. Det sidste er noget griseri.
2. Bladene sies fra. Suppler med vand, hvis du ikke længere har 4 dl. Det er også nu du skal supplere med den grønne frugtfarve, hvis geléen skal ligne det, du køber i butikkerne. Geleringsmiddel og sukkeret tilsættes. Det hele får et opkog, skummes (jeg hader denne del af processen, men den er vigtig, for skumsprøjt på gelé er ikke kønt) og hældes på små rene glas. Inden du hælder geléen på glas, kan du komme finthakkede eller hele mynteblade i, som pynt.
3. Glassene dækkes med et viskestykke og står til dagen efter. Luk endelig ikke glassene før geléen er blevet kold, for så er den altså ikke særlig villig til at stivne.

Geléen smager dejligt. Den smager skønt til det lam, vi skal spise hele vinteren og den er også fin til glasering af chokoladekager, som heller ikke bliver ringere af en creme med basis i myntegelé – After Eight har ikke været fremstillet forgæves i alle disse år, men allerbedst får jeg brugt noget af al den overflod, som lige nu truer med at vokse helt ud over flisegangen.