Fandeme!

Vi har spist æggekage. Gammeldags æggekage med bacon, purløgsdrys og tomater. Den smagte vidunderligt og jeg er lige til at putte i seng. Der er noget helt galt, når jeg er så træt en juliaften det herrens år 2007.

Jeg mangler D-vitamin, sollys og sommer. Jeg husker mig selv på ikke at brokke mig over vejret. Jeg undlader at genopfriske minderne om de henholdsvist fem og seks ugers sommerferie, som for nogle år siden blev tilbragt hjemme, fordi vi håbede, at der var en vidundersommer i vente. I stedet regnede det samtlige uger. Hver eneste dag.

Jeg trænger til ferie. Sommerferie. Sollys, varme og afslapning. Jeg trænger til at komme væk fra regnvejret. Jeg trænger til lune aftener og hede nætter.

Jeg er underlig, for har jeg ikke ferie, er det ligemeget med vejret. Jeg tumler lykkelig afsted i en sommerbyge, tager gerne gummistøvler på og ifører mig gerne sydvest uden et kny, men i min ferie skal der altså være sommer og sommer er ikke heldagsregn mange uger i træk. Sommer er grillaftener, solskinsdage, Vesterhav og brun hud – alternativt lavendler, Beaujolais og cikader.

I morgen vil jeg genoverveje de argumenter, som i år afholdt os fra at tage afsted sydpå. Jeg vil arkivere dem et sted, hvor jeg ikke finder dem foreløbig. Jeg vil gemme dem, til den dag, hvor jeg har evig ferie og vejret kun er staffage. Hvor energien kun skal være tilstrækkelig til en rolig hverdag uden arbejde og hvor D-vitaminmangel er min mindste bekymring på den front. Den dag, hvor kalk og multivitaminer er meget vigtigere daglige indtag sammen med cerutten og snapsen.

Næste år… og så er det vist ved at være sengetid, for en halvslunken og varmehungrende Liselotte.