Jeg har været udenfor. Solen skinnede. Fantastisk.
Jeg forsøgte at redde det af blomsterpragten, som var muligt. Det ser trist ud overalt, for de store mængder vand er ikke helt hvad sommerblomster foretrækker, men så er det godt at kunne supplere med lidt…
Lyserøde krysantemum i rigelige mængder kan næsten forlede mig til at tro, at der er masser af sommerblomster derude, men kun næsten, for det er et sørgeligt syn med al den elendighed.
Det blæser friskt derude, så i de øjeblikke, hvor solen gemmer sig bag skyerne, er der køligt og ikke spor sommerligt. Jeg er ligeglad, for en smule udendørsliv skal der altså til.
Oline er ikke enig. Hun nægter at tage bad, men sidder stadig i pyjamas og holder weekend. Det må hun så. Jeg synes, at der skal ske noget. Jeg er ved at have akkumuleret en del energi, som må kunne omsættes til lidt oplevelser af en eller anden art.
Måske jeg kan lokke Kenneth i fordærv. Det skal i hvert fald forsøges.
Jeg elsker kommentarer, så din er meget velkommen.