Tørvejrsaften

Nu hvor vi har ramt aften, er regnen holdt op. Himlen afslører den smukkeste blå farve og solen skinner gennem de få skyer, som endnu har plads på himlen.

Jeg sniger mig udenfor et øjeblik, for det er svært at lade være. Der skal plukkes nye forsyninger af blomster. Hvide georginer, mangefarvede ærteblomster og sommerfuglebuskens smukke, lilla fjerduske.

En enkelt stump ukrudt eller to når jeg også lige at snuppe, mens jeg tager turen ned ad havegangen, for at ende nede ved hasselnødderne. Der er mange i år. Endnu da.

Vi er mange om at dele høsten, så jeg forventer ikke enorme mængder af nødderne. Får vi lige smagt dem, er det i orden.

På vej op mod huset, kan jeg ikke lade være med at grine af alle mine forestillinger om lange, varme sommeraftener på terrassen. Der skal sættes turbo på vejret nu, hvis jeg skal nå at få de drømme opfyldt, men skidt med det. Det går endda.

For enden af terrassen, i et sjældent besøgt hjørne, opdager jeg pludselig en hortensia, som gemmer sig langs jorden. Den er nu smuk, selvom den ikke gør stads af sig. Måske den vokser sig stor og flot til næste år, for i år har ingen da opdaget, at den forlængst er gået i gang med at forskønne haven.

Kaffen har trukket færdigt, nu hvor jeg er indenfor igen. Om lidt venter sofaen, en idé til endnu et hæklet tæppe, som må forsøges med det samme og så ellers det rene ingenting. Det passer mig vældig godt.