Lørdag på Plantyen

Lørdag formiddag, efter endnu et rigeligt morgenmåltid, begav vi os endnu en gang ud i byen, for at snuse lidt, sidde på café, nyde vejret og stemningen og i det hele taget nyde livet og hinanden.

Vi travede byen tynd, men i adstadigt tempo, for det var rarest i varmen. Ind imellem var vi indenom en butik, tog et nærmere kig på nogle af de smukke bygninger eller iagttog diskret nogle af de mange mennesker, som færdes i byens centrum, men der var intet mål med dagen, så den kunne foregå, som vi fik lyst til.

Da det blev en kende for varmt, tog vi et sving ud til Plantyen, hvor store, gamle træer gav vidunderlig skygge. Der var oplagt mulighed for en pause.

Når man sidder stille på en bænk i trækronernes skygge, er det morsomt at iagttage de mange mennesker, som også benytter parken. På bænkene sad en blanding af unge kærestepar, gamle ægtepar, ølglade mænd, der sang sørgmodige fædrelandssange og alt der imellem. Naturligvis også en bunke turister, som os selv.

Langs stien var et konstant flow af mennesker, som enten hyggede sig med en spadseretur i adstadigt tempo eller gik rask til, tydeligvis med et ærinde for øje. Der var også alle nonnerne, som kom spadserende enten alene eller i store grupper og altid med masser af indkøbsposer i hænderne.

Der var små lommer langs stierne med blomsteranlæg, så man kunne sidde med den fineste udsigt, hvis man ville…

Det valgte vi at gøre, da benene trængte til en pause og hjernerne til lidt kølighed. På sådan en parkbænk sidder man dejligt, så vi tog os god tid.

Man snakker så dejligt om alt og ingenting, når man sidder i skyggen af et træ og vi nåede at runde lidt af historien om byen, inden vi blev opmærksomme på, at maverne i grunden var ved at trænge til lidt føde. Vi enedes om at lede efter en frokostrestaurant.

Traditionen i Krakow er, at man spiser varmt til (den sene) frokost og koldt om aftenen og skik følge eller land fly blev vi enige om. Nu skulle der spises traditionelt polsk. Det lykkedes.

Vi fandt en skøn restaurant, som serverede traditionelt polsk mad lige på hjørnet af Planty og Ulica Slawowska og besluttede os for at bestille en omgang Biggos, en kålret med pølse i, som serveres i et udhulet brød. Det smagte skønt og Oline var den, som først havde spist op, så det var noget, som faldt i hendes smag.

Vi var enige om, at det sikkert var noget, som ville give en god sommermås…

Oline var vist vel optimistisk, da hun illustrerede begrebet…

Mens vi sad og spiste, ankom et engelsk par, som satte sig lige foran os. De var tydeligvis ikke indstillet på at smage ret meget andet, end noget de i forvejen kendte, så menukortet voldte dem store problemer, for at sige det mildt. Manden var ikke sådan at bide skeer med, så da det gik op for ham, at han havde lidt kommunikationsproblemer med tjeneren, rejste han sig resolut og tog en tur rundt til samtlige borde, for at tage vores mad i øjesyn. Da han nåede vores bord, gjorde han store øjne, spurgte hvad det var og var tydeligvis rystet ved konstateringen af, at Oline indtog det med stor fornøjelse.

Efter endt inspicering endte de op med forsigtigt at bestille noget pålæg, som siden blev spist under højlydte og ikke særligt begejstrede kommentarer. De fungerede fint, som vores middagsunderholdning.

Jeg tager altid noter, når vi er på ferie. Det er derfor jeg ret præcist kan angive steder, priser og andet, som kunne vise sig at være nyttigt for både mig selv og andre. Måske en underlig beskæftigelse, men jeg har meget glæde af de noter siden hen.

Her blev de skrevet, mens vi indtog en skøn kop kaffe og Oline fascineret (bag kameraet) iagttog et spøjst par, som i meget lang tid prøvede at få hanket op i alle deres pakkenelliker.

De blev ved med at tabe først det ene, så det andet. Det var meget underholdende at iagttage, men knapt så underholdende for dem selv, for de endte med at råbe temmelig indebrændt efter hinanden, inden de forlod gadehjørnet.

Så overtog Oline noteshæftet og skrev lidt. Jeg tænker her bagefter, at det dog var en noget spøjs iagttagelse at gøre sig, når man er næsten tretten, men hvad ved jeg i grunden om det…

Den unge dame hyggede sig og det var det allervigtigste for mig. At hun oven i købet har sans for skønhed, når hun ser det, er vel i grunden ikke så ringe endda :-)