6

Vand, vand og atter vand

Våd ært

Måske er det i virkeligheden spildt ulejlighed, men jeg hænger tøj ud på snoren. Under halvtaget er der ly for regnen, men om tøjet tørrer er jeg mere i tvivl om. Det skal dog prøves, for der er vasketøj nok.

Alt, og når jeg siger alt, så mener jeg alt, var fugtigt nede i Krakow. Værelset var fugtigt, så alt tøj endte med at være fugtigt. Sengen var fugtig. Når man kravlede i den om aftenen, var den fugtig helt ned til madrassen og en skjorte, Kenneth vred op i håndvasken, nåede aldrig at tørre på trods af, at den hængte i det åbne vindue i to dage.

Det var et meget, meget underligt klima, for sjældent har vi været i en varme, som den vi oplevede nede i Krakow. Flere dage nåede vi over de fyrre grader, men det føltes hele tiden behageligt. En blid vind blæste konstant ind over byen, så der var rart og vi nød bare, at tøj kun var en kulturel nødvendighed. Vi blev ikke fugtigtvarme, men jeg skal love for, at resten gjorde.

Inde i centrum kørte lastbiler konstant rundt og vandede gaderne. Vi fandt aldrig ud af hvorfor, for Madame talte ikke engelsk, men kun fransk og jeg har det vel nærmest omvendt. Jeg forstår en del fransk, men jeg taler det meget ringe, så vi nåede aldrig til at få en forklaring på vandet, for hun blev helt fortvivlet, når jeg forsøgte at lokke hende til lidt engelsk og så opgav jeg, men i hvert fald vandede de gaderne og det gav en brise, som blev lige akkurat den tand køligere og dermed blev selv den varmeste dag bare til en god oplevelse.

Til gengæld er alt tøjet vi har med hjem fugtigt. Det skal vaskes fra en ende af. Jeg er i gang. Der er også fugtigt her, men på en helt anden måde. Duer udelivet ikke for vasketøjet, tyer jeg til tørretumbleren, men ikke før tørresnoren har fået en chance.

Du vil sikkert også kunne lide