Vi sov længe. Måske trængte vi. Måske fortjente vi, efter en nat med lyn og torden. Ellevetusinde lynnedslag heroppe i løbet af natten. Der er ikke noget at sige til, at Oline stod op i nat, for at fortælle os om underlige og gentagne lysglimt, som havde vækket hende.
I morges, klokken 6.37, var vejret rimeligt med en snert af sol, men da jeg vågnede for en halv times tid siden, var det gråt udenfor og jeg kom i tanke om, at jeg efterlod alle hynder udenfor på terrassen i går.
Aftenen var skøn og derfor blev tiden spenderet delvist derude. Dovenskab eller almindelig glemsomhed gjorde, at hynderne ikke kom indenfor…
Det svier til mig selv nu, hvor de ligger tunge af vand udenfor. Om de nogensinde tørrer? Ork jo, men det bliver ikke i dag, kan jeg godt fornemme. Jeg er et fjols, for kludetæppet blev flyttet i sikkerhed på tørresnoren omme bagved, men altså ikke hynder, puder og tæpper, som nu ligger spredt til tørring.
Tid er der nok af og det er vist heller ikke fordi mor og Oskar kommer til at tilbringe tiden derude de næste dage, når de skal være alene. Torsdag og fredag skulle blive rimelige. Er de heldige, er alting ved at være tørt til den tid og ellers må jeg nok bare erkende, at jeg er verdensmester i at glemme den slags ude i den danske sommer, for det er jo, når sandheden skal frem, ikke første gang.
Jeg er dyr i hynder. Jeg koster nye med mellemrum. Jeg lærer det måske en skønne dag og gør jeg ikke, må jeg vel indføre en post i budgettet.
Hvem kunne også gætte, at denne sommer skulle blive så våd? Ikke jeg. Jeg havde en forventning om en supersommer med masser af stranddage.
Heldigvis kan den nå at indfinde sig endnu, men ellers klarer vi os alligevel. Det skal vi jo og med blikket fæstnet på Ellas Georgine, kan jeg endnu en gang mindes den våde sommerferie, for den er ved at drukne. Ikke den på billedet, men planten, som ligesom så mange andre af mine planter har fået alt for meget vand. Derfor klipper jeg og tager ind til almindelig glæde hver eneste gang der er en blomst og sådan lærer nød jo de fleste kvinder at spinde.
Godt der er varm kaffe på kanden. I dag skal der pakkes. For alvor. Krakow og sommer venter lige om hjørnet. Heldigvis.
6 kommentarer
Liselotte
17. juli 2007 at 12:49Ja, det ville jeg havde været, Ella, men jeg sov fra hele skidtet og så skulle det nok være sådan. Tordenkaffe er ellers så hyggeligt og en kop kaffe med udenfor under halvtaget havde garanteret været fantastisk :-)
Ella
17. juli 2007 at 11:49Tordenen var ikke så voldsom, men lynene var helt surrealistiske – det var vildt. En skam, at du ikke var vågen, du ville have været fascineret, Liselotte :-)
Jeg ville nu også gerne have haft en sammenhængende nattesøvn, men jeg elsker heller ikke tordenvejr ;-)
Liselotte
17. juli 2007 at 11:16Gitte, jeg elsker tordenvejr, men glippede altså det i nat. Måske er det godt det samme, for det er godt at have sovet natten igennem :-)
Det med hynderne… jeg tror heller aldrig, jeg lærer det ;-)
Gitte
17. juli 2007 at 11:14Bare det var mig der kunne sove fra sådan et uvejr!!
Jeg vågnede med et sæt ved første tordenbrag og sov først igen kl 5 i morges.. Øv øv. Jeg var nemlig alene med drengene- så heller ingen trøst her :-(
Har for mange år siden boet på Færøerne, og der kan jeg sige det kan tordne, og det sidder i mig endnu! Pivskid er jeg- måtte ringe til kæresten og høre om jeg skulle slå relæet til igen. Jeg turde faktisk ikke :-)
Liselotte- kender godt det med hynderne.. Ih det er ærgerligt! Men jeg tror næppe vi lærer det..
Liselotte
17. juli 2007 at 11:00Jeg hørte ingenting, Joan. Jeg sov fra det hele. Kun da Oline kom ned og klagede sin nød, nåede jeg at opfatte, at der vist var en smule torden ;-)
Joan - Røveren fra Rold
17. juli 2007 at 10:49Pyhh ja, hvor der dog tordnede i nat.. Jeg fik læst en halv bog ;) Var seriøst bange, men ingen var der, til at trøste mig..
hehe godt jeg ikke er den eneste der er dyr i hynder.
Håber i får en fantastisk tur..