11

Orange Krakow

Nu er orange jo ikke min yndlingsfarve, men det kunne se ud som om jeg bør indtille mig. Krakow bliver på det nærmeste orange for mig, så jeg kan lige så godt lære det først som sidst. Farven forfølger mig tilsyneladende.

Krakow Skyline

Hotellet vi har booket, er et lille, familiedrevet hotel med kun otte værelser og en hyggelig gårdhave, hvor morgenmaden serveres inden varmen for alvor indfinder sig. Familien Platek kan tilsyneladende lide orange…

Piano Guesthouse

Fotos lånt af Piano Guesthouse.

I hvert fald ser det hele lidt gyldent ud og så er der jo rav, som Krakow også er så vældig kendt for…

Krakows Rav

Fotos lånt af Boruni.

Faktisk elsker jeg rav. Jeg ejer det i flere udgaver, men holder normalt mest af det upolerede. Måske jeg skal til at revidere min opfattelse, for disse ting er utroligt smukke. Og orange. I hvert fald gyldne.

Èt er sikkert. Jeg skal nok få sneget mig indenom Boruni. Ikke for at handle, for det ser en kende kostbart ud, men om ikke andet, så for at snuse lidt. Suk, hvor det er smukt. Turkiserne sammen med ravet er en overraskende kombination, som i den grad tiltaler mig. Jeg MÅ forbi, kan jeg mærke.

Og så er der jo resten af Krakow, som ser ud til at holde af orange.

Krakow

Fotos lånt på denne informative side.

Husene har nuancer, som ligger tæt op ad den orange og i hvert fald er det ikke løgn, når jeg påstår, at mange af dem er gyldne, men jeg kan vel vænne mig. I hvert fald glæder jeg mig. Meget.

Du vil sikkert også kunne lide