Tamt, vildt og alt med måde. Når man ikke friserer i vildskab, men lader stå til, kommer der ind imellem de mest fantastiske oplevelser forbi.
Denne tidsel er det meste af to meter høj og et imponerende skue. Den står nede i det, som skulle have været forvandlet til køkkenhave. Vi nåede det aldrig, men det gør ingenting. Vi køber os fra trangen til friskt grønt, når der er torvedage i Aalborg og det fungerer fint i år.
Godt der er kommet hegn ind til naboen, så han ikke får tics af synet, for den slags får ikke en chance inde hos ham. Synd, synes jeg.
Det spiselige ved tidsler er olien i deres frø. Den olie skulle endda have nogle rigtig gode egenskaber.
Olien i frøene er skyld i at disse frø kan bevare spireevnen selv efter mange år i jorden.
Frøene kan samtidig pga. deres uldne vedhæng flyve ganske langt omkring, så spredningen kan blive ganske voldsom.
Endnu en grund til at hade den ud fra et dyrkningsmæssigt synspunkt.
Farmer, jeg husker også mine forældres kampe mod tidslerne i haven, fordi de bredte sig frygteligt, men denne her art ser ikke ud til at gøre det. Jeg har en enkelt eller to hvert år.
Lisen, du behøver ikke vente til næste liv. Du skal bare gå i gang :-)
Madame, jeg tror bestemt ikke de er spiselige, men de ligner artiskokken. Jeg er enig. Skulle du finde ud af, at det kan lade sig gøre, hører vi det gerne – jeg forsøger ikke. Jeg nægter! ;-)
Tidsler ER smukke, men var især tidligere meget forhadte for deres tendens til at formere sig ved såvel rodskud som frø. (Arten på billedet har dog ikke rodskud)
Derfor var Chr. Richardt linier en klart skæv vinkel at se det hele fra på hans tid.
Og vidunderligt digt, Fru Green.
Er at finde i sin helhed her http://www.kalliope.org/digt.p.....2000062501
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
12 kommentarer
Liselotte
17. juli 2007 at 22:23Jeg forstår, at en farmer ikke er begejstret, men jeg er altså, for de er så smukke ;-)
Farmer
17. juli 2007 at 22:11Det spiselige ved tidsler er olien i deres frø. Den olie skulle endda have nogle rigtig gode egenskaber.
Olien i frøene er skyld i at disse frø kan bevare spireevnen selv efter mange år i jorden.
Frøene kan samtidig pga. deres uldne vedhæng flyve ganske langt omkring, så spredningen kan blive ganske voldsom.
Endnu en grund til at hade den ud fra et dyrkningsmæssigt synspunkt.
Liselotte
17. juli 2007 at 09:55Farmer, jeg husker også mine forældres kampe mod tidslerne i haven, fordi de bredte sig frygteligt, men denne her art ser ikke ud til at gøre det. Jeg har en enkelt eller to hvert år.
Lisen, du behøver ikke vente til næste liv. Du skal bare gå i gang :-)
Madame, jeg tror bestemt ikke de er spiselige, men de ligner artiskokken. Jeg er enig. Skulle du finde ud af, at det kan lade sig gøre, hører vi det gerne – jeg forsøger ikke. Jeg nægter! ;-)
Madame
17. juli 2007 at 09:27De er virkelig smukke – er der ikke noget artiskok over tidsler? Mon de kan spises?
Lisen
17. juli 2007 at 07:53I mit næste liv vil jeg tage lige så smukke billeder som dig!
Farmer
17. juli 2007 at 07:03Tidsler ER smukke, men var især tidligere meget forhadte for deres tendens til at formere sig ved såvel rodskud som frø. (Arten på billedet har dog ikke rodskud)
Derfor var Chr. Richardt linier en klart skæv vinkel at se det hele fra på hans tid.
Og vidunderligt digt, Fru Green.
Er at finde i sin helhed her
http://www.kalliope.org/digt.p.....2000062501
Liselotte
16. juli 2007 at 22:44Ja, de bliver jo kun smukkere, Fru Green :-)
Fru Green
16. juli 2007 at 22:34“Og tidseltoppen dunes,
som om det var til bomuldshøst …”
fra Chr. Richardts En stille, høstlig brusen.
Liselotte
16. juli 2007 at 21:45Det er de, Kirsten :-)
Kirsten
16. juli 2007 at 21:25Jeg har jo sagt det før: Tidsler ER smukke :-)
Liselotte
16. juli 2007 at 20:05Ja, det er han da sikkert, Ella, men det er heldigvis hans problem. Ikke mit :-)
Ella
16. juli 2007 at 19:52Jeg er vild også vild med den vilde del af haven, Liselotte –
Ham den sure nabo er sgu da sur over, at han ikke har det at være sur over, eller noget … ;-)