Og godmorgen verden

Og så skal jeg love for, at jeg hilses godmorgen. Røde ærteblomster. Rosa, gule, lilla og purpurfarvede venter forude sammen med andre farver, som slet ikke er afsløret endnu.

Jeg elsker ærteblomsten. I år er der lavet to tårne med ærteblomster. Det ene en anelse større end det andet, men begge lige dekorative. De planter, som var i overskud, blev sat forskellige steder på terrassen. Nogle i kassen med de aflagte stedmoder, andre i blomsterkasserne på jorden, så de nu er i gang med at kravle op langs hegnet. Det ender smukt.

Kaffekoppen kom med udenfor. Varmen kan mærkes allerede, så det lover vældigt godt for resten af dagen. Mens kaffen indtages, lader jeg vaskemaskinen klare jobbet indenfor. Jeg tager i stedet en tur ned i havens frodighed.

Solsikken vokser med lynets hast. Den er allerede næsten lige så høj, som jeg. Det siger måske heller ikke så meget, men den er vokset måske 30 centimeter alene på de dage, vi har været væk.

Figenen, som står til højre for solsikken, inde langs muren, bærer masser af frugt. Inden længe er de modne og de første kan høstes. Jeg glæder mig, for de smager pragtfuldt.

Nede foran soveværelsesvinduet, omtrent i midten af billedet, står vores abrikostræ. Det er et sølle syn, for vi har måttet beskære det voldsomt, efter det knækkede midt over sidste sensommer. Efter næsten 8 kilos frugt kunne det ikke mere. Jeg håber på en genoplivning, for abrikoserne smager dejligt friske og forvandlet til sylt.

Solen finder vej ned i bedet allerede. Oppe på terrassen er det stadig kun et hjørne, som har sol, men hernede varmer den allerede og spreder gennemsigtighed til katosten. Imellem planterne finder jeg overraskelser i form af nogle af de løg, som jeg lagde i det sene forår, da jeg fandt dem. En enkelt eller to er i gang med at blomstre. Måske på et skævt tidspunkt, men det gør ingenting.

Duften af lavendel er gennemtrængende, når duggen letter fordi solen rammer blomsterne. Man skal bare sætte sig og nyde.

Det gør så fluerne og jeg…

Georginerne eller Dahlia, som de også kaldes, er i gang med at blomstre. Der er hvide og røde nede i bedet allerede og når resten er afblomstret, vil de fortsat stå og se smukke ud. Jeg kan konstatere, at de har overlevet vinteren, for det er de gamle og glemte, som først blomstrer.

Da jeg vil tjekke blomsterne under tag, kommer jeg til at forstyrre en edderkop, som har spundet det fineste spind tværs over trækonstruktionen.

Nu er den nødt til at starte forfra, er jeg bange for. Den har vel tid nok, ligesom jeg har i dag. Det føles godt. Morgenen er stadig ung.