Jeg mangler tredive, tætskrevne, informationsrige og mættende sider af Den stille pige. Jeg er stoppet med at læse. Hvis ikke, er den slut lige om lidt.
Den skal nok genlæses, men plottet er jo kendt til den tid. Kedeligt bliver det måske, men en virtuos fortjener opmærksomhed og det er Peter Høeg. Han skriver så det næsten bliver for meget. Så jeg næsten overvældes. Man skal reflektere så meget. Stoppe, tænke og så læse lidt videre. Det er givende og jeg føler mig rig, når jeg læser, men det er hårdt arbejde. Jeg gemmer lidt af det en tid endnu.
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
12 kommentarer
Liselotte
16. juli 2007 at 22:23Jamen jeg takker for “sporet”, Søs. Det er altid rart med en kommentar fra en af læserne :-)
Hvis du skal låne sommerlæsning, er Peter Høeg fin, men ellers kan jeg varmt anbefale John Irving til lidt mavevarme og kildrelatter :-)
søs
16. juli 2007 at 21:15Ja, jeg vil lige efterlade et lille spor her efter at have fulgt med på din blog den sidste tid;).. Faktisk manglede jeg lige inspiration til sommerlæsning, så jeg tror da, at jeg vil tage turen til biblioteket og låne en bog af Peter Høeg; måske “Den stille pige”?!
Liselotte
15. juli 2007 at 09:28Jeg tror i høj grad du har ret, Ella. Der er tidspunkter i livet, hvor en bog rammer nerven. Andre, hvor den ingen forskel ville gøre :-)
Ella
14. juli 2007 at 18:31Mig får du heller ikke hug af, for smag og behag er forskellig. Man er forskellige steder i sit liv og tager derved forskelligt ind. Jeg elskede den, men ved ikke hvordan den ville være at læse igen.
Liselotte
14. juli 2007 at 15:45Måske du finder den læseværdig. Den tåler ikke sammenligning med de andre to, men den er velskrevet – mættet, som jeg skriver. Den kræver ro, vedholdenhed og koncentration, men den er en dejlig oplevelse.
Hønsemor
14. juli 2007 at 15:18Tak skal du have Liselotte. “Den stille pige” er nu meget tættere på mit natbord.
Liselotte
14. juli 2007 at 14:57Hønsemor – mine bedste oplevelser med Peter Høeg er Fortællinger om natten og Forestillinger om det tyvende århundrede. Resten kan han sådan set bare beholde for sig selv – og det siger jeg med sindsro, for jeg har læst det hele.
Den stille pige kan noget af det de to ovenfor kan.
Hønsemor
14. juli 2007 at 14:53Nu får jeg nok nogle drøje hug…
Men i 1993 læste jer Peter Høeg “De måske egnede”, sådan noget hø og leflen for anmeldernes ros. Den mand er jo sprogbegavet læs bare “Fortællinger om natten” og “Forestillinger om det tyvende århundred”. I 1992 skrev han “Frøken Smillas fornemmelse for sne” som nærmer sig triviallitteratur. Hvad gør manden så, i 1996 udgiver han “Kvinden og aben” nu er bunden nået, selv om han donerer overkudet til fonden “Lolwe” det ser godt ud i medierne. Så “Den stille pige” kommer ikke på mit natbord. PUHHA!! Der fik jeg luft, det må i sku undskylde.
Liselotte
14. juli 2007 at 13:36Det tror jeg det er, Iduna :-)
Iduna
14. juli 2007 at 12:44Har bogen liggende, – måske det er tid at få den åbnet.
Liselotte
14. juli 2007 at 12:18Ja, det kunne jeg måske gøre, Ella. Det er jo ikke den, som har gjort størst indtryk hos mig, så måske jeg burde give den endnu en chance ;-)
Ella
14. juli 2007 at 12:11Mmmmm, jeg elsker at læse Peter Høegs ord og tanker :-)
– og nu kunne du passende genlæse?, De måske egnede, en af de bøger, der har gjort størst indtryk på mig. Det er noget om tid ……