Vores feriegæster forlader os senere i dag. Jeg forstår dem godt, for det har ikke været godt vejr, vi har tilbudt dem. Regn og gummistøvler er vist mest betegnende for denne sommerferie…
Også i dag er vejret præget af fugtighed – og så er jeg venlig, for der er nærmest ikke andet i luften. Himlen er grå og ind imellem falder der nogle massive regnbyger, som nok skal forstå at gøre vådt.
Vi sidder indenfor med kaffen indenfor rækkevidde. Det er altid godt. Ungerne sover endnu, så stilheden dyrkes, mens vi stille vender verden, kabalerer og i det hele taget genoptager de forgående dages sysler.
Feriens anden uge er ved at være uigendriveligt forbi og det har ikke været fantastisk, for jeg havde drømt om udeliv og det har der været alt for lidt af, men heldigvis findes telefon og internet og jeg ringer og bestiller, booker og planlægger.
I næste uge er der skaffet hunde- og hussitter og vi vender bilen østover, for vi vil en tur til Krakow. Der er meget at se på dernede og forøvrigt ser det ud til, at vejret bliver helt fantastisk. Det sidste ville ikke gøre spor, for jeg trænger til caféliv, sol på næsen og mulighed for at iføre mig andet end lige gummistøvler og efterårets regnjakke.
Godt der er lidt vejr at glædes til. Det her er kun vejr for snegle og amøber. Ikke for solhungrende danskere som mig. Indrømmet, jeg trænger til en smule sol og mindst tre latté indtaget på en fortorvscafé, hvor der ikke er fare for at få parasollen, man er nødt til at finde læ for regnen under, i hovedet, fordi der blæser en strid vestenvind.
Uha, som jeg glæder mig. Det er godt at have nogle nødudgange.
10 kommentarer
Liselotte
12. juli 2007 at 22:11Jamen faktisk havde vi tidligere haft Krakow oppe at vende, så det var slet ikke så tosset et forslag endda :-)
Fr. Møller
12. juli 2007 at 21:42Altså – jeg sværger – forslaget om Krakow var en joke, fordi Oline var så besværlig. Noget ganske andet er, at det helt sikkert kan blive en spændende og anderledes ferie.
Liselotte
12. juli 2007 at 17:56Det håber jeg, at der er, Johanna – vi glæder os meget :-)
Jette
12. juli 2007 at 16:36Hej Liselotte
Jeg er blevet “tagget” håber du også vil være med på spøgen.
Mvh Jette
Johanna
12. juli 2007 at 15:20Rigtig god tur til Krakow :)
Der er smukt.
Liselotte
12. juli 2007 at 13:45Ja, lidt sol ville ikke gøre nogen skade, så jeg håber også, at den snart finder vej til Danmark – ellers må vi bygge en ark :-)
Bolette
12. juli 2007 at 13:21hmmm ….den med arken den anden dag var en god ting …frank bygger sikkert en en af dagene …vi trænger
til sol og ik til regn ….sådan en 25 grader sol og blå himmel med hvide skyer jo tak…
vi har endda feriebarn , den lille røde ( julius ) godt vi kan gå i biffen og se transformers…tihi
go tur til krakow der ser dejligt ud og en latté kan man altid suge
may the force be with u
Bolette
Liselotte
12. juli 2007 at 10:48Det med bedre vejr i næste uge… det må du længere ud på landet med, for på den vejrudsigt jeg har set, ser det altså sort ud :-(
Vi har dog lov at håbe, kagekone :-)
/many, godt at høre, at vejret ikke kan skræmme jer, men jeg havde nu håbet på sommertemperaturer og bål, marshmellows og snobrød, strand og vand, men sådan skulle det altså ikke være…
/many
12. juli 2007 at 10:39Det er nu ikke vejret, der skræmmer os væk. Der skal mere til.
Øglerne vil gerne have et par dage sammen med deres venner, inden de triller af sted med deres far. Og hvem kan stå for de uskyldige små, når de plager så yndigt?
kagekonen
12. juli 2007 at 10:25Krakow lyder dejligt. Vi har faktisk også tit talt om, at vi burde tage en tur gennem nogen af de tidligere østlande inden de bliver helt europæiseret… Mht. vejret så har jeg altså hørt at det også skulle blive bedre herhjemme i næste uge, så måske er der håb for os, som ikke skal udenlands i år.