Så sidder jeg her. Helt alene er jeg. Helt…
Stilheden er øresønderrivende, for her har været liv og glade dage i snart to uger. Nu er der ingen og jeg tygger drøv, mens jeg fordøjer de sidste mange dage og aftener med tre dejlige rødder, som nok forstår at smelte hjerter.
Håndarbejdet er fundet frem, for jeg er jo vant til, at aftenerne tilbringes ved spillebordet, når kortene skal svinges og nogle skal have tæv. Oftest mig, men jeg kan bære det.
Ella og hendes dejlige familie var forbi til en kop kaffe. Det var hyggeligt og dejligt at se dem. Nu er de også taget hjem. Kenneth er kørt efter forsyninger. Om lidt er han hjemme igen, men han gider ikke spille Rommy, så jeg kan nok glemme det og lige så godt fatte hæklenålen igen og blive færdig med mit lille sommerprojekt.
8 kommentarer
Liselotte
13. juli 2007 at 00:58Ja, sådan for alvor for sjov. Tænk engang… :-)
Irene
13. juli 2007 at 00:56Tænk at kunne danse tango!
Liselotte
13. juli 2007 at 00:32Jeg har faktisk bare flydt ud til tv’et, Donald. Jeg tror det var hvad der passede i aften – i morgen pjatter jeg igen :-)
Donald
12. juli 2007 at 23:54Og så har du haft gæster og kaffe og fløden der snak, øh snakken der flød;-) Jeg ville være udaset:-)))
Du skulle måske spørge Kenneth om ikke det var en ide at hans højtalere spiller noget flamenco, tango eller noget andet pjattemusik, som lissom skubber lidt til steroiderne? Sagt af en der elsker stereo, pjat og musik:-)
Liselotte
12. juli 2007 at 22:12Bolette, kameraet virker ikke ;-)
Her regner det skam også. Andet ville have været utænkeligt ;-)
Bolette
12. juli 2007 at 21:56ville da gerne lige se et lille billede med hat…
p.s stadig regn …i Gudme
:-)
Liselotte
12. juli 2007 at 19:32Den blev faktisk rigtigt fin, Ella :-)
Ella
12. juli 2007 at 18:41Jeg fik slet ikke set dig med hat, Liselotte – den blev så fin :-)