Sommerferiemandag

Der er hentet blomster ind. Vejret arter sig. Nok blæser der en vredladen pelikan derude, men der er dog trods alt sol og rimeligt lunt i nogle af havens hjørner.

Jeg trisser rundt og nyder tørvejret. Jeg har gang i vasketøjet, for det tørrer på et øjeblik udenfor på snoren. Ind imellem er der tid til at polere lidt på sommerpryden derude.

Pelargonierne, som står ude på terrassen, er ikke vældigt glade for al den regn. De er barberet og får en ekstra chance ligesom vejret. Til gengæld har de pelargonier, som står inde under halvtaget, vældig meget glæde af vejret. De blomstrer rigt og smukt.

Varmen er ikke fraværende, men den er måske heller ikke overvældende. Sammenholdt med blæsten fordrer den en sweater, men det er sådan set i orden, så længe det holder tørt og jeg hygger mig. Det sidste gør jeg. Specielt da jeg hører havetraktoren i det fjerne. Den udåndede i går, nede bagerst i haven, så den har været forbi doktoren, som heldigvis kunne konstatere, at det ikke var alvorligt.

Kenneth kørte den hen til Almas. Det vil sige, kørte er store ord, for den skulle skubbes derhen, men der er heller ikke meget mere end 500 meter, så det gik. Hjemad havde han kørt langs Gugvej på sin højtelskede traktor. Jeg ville nu gerne have set det. Det har været et herligt syn.

Nu venter jeg bare med længsel på ærteblomsterne. Der er ingen endnu, men til gengæld er der store og sunde planter mange steder på terrassen og i haven, så om et øjeblik er de der vel. Jeg håber.

Imens kan livet nydes i store slurke. Lidt ude og lidt inde. Der er stadig masser af gode læseoplevelser i vente. Livet er slet ikke så ringe endda.